Sebastian Vettel endte med at være hurtigst i FP2,  som bød på en tæt kamp mellem Red Bull og McLaren.

Det blev en tæt kamp imellem Red Bull og McLaren til dagens FP2. Især Lewis Hamilton og Sebastian Vettel skiftedes til at sætte hurtigste omgang rundt på Yas Marina.

Lotus kunne også undervejs blande sig i top-fem, hvor det var Romain Grosjean, der var den hurtigste af de to Lotus-kørere. Fernando Alonso holdt sig også til undervejs i FP2, men sluttede bag Red Bull, McLaren og Lotus. Ferrari-teamet kan dermed stadig ikke hamle op med de allerhurtigste biler, medmindre de bevidst holder lidt igen før det går løs i morgendagens kvalifikation.

Michael Schmacher gjorde sig mest bemærket ved at blokere end del for Sergio Perez, og det samme var tilfældet i forhold til Timo Glock i FP1. Så Schumacher læner sig muligvis op ad en straf.

Sebatian Vettel endte med at toppe FP2, og tæt efter ham kom Lewis Hamilton ind i næstbedste tid. Jenson Button blev tredjebedst fulgt af Mark Webber. Begge Lotus-racere fulgte efter på de næste to pladser med Romain Grosjean som hurtigste kører. Herefter fulgte to gange Ferrari med henholdsvis Fernando Alonso og Felipe Massa – de to kørere var godt otte tiendedele og ét sekund efter Vettels tid.

Pastor Maldonado forsvarede æren for Williams med niendebedste tid, og Sergio Perez sluttede top 10 af.

Red Bull og McLaren ser ud til at være rigtig tætte – det kan give spænding med hensyn til, hvem der vinder løbet på søndag. FP2 kunne også indikere, at Lotus endelig får mere ud af deres nye udstødningssystem. Ferrari-teamet ser på baggrund af resultaterne i FP2 ud til, at de fortsat skal kæmpe en del med deres racere for at kunne true Sebastian Vettels VM-føring.

FP3 køres lørdag formiddag klokken 11:00.

Resultatet af FP2:

1 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:41.751
2 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:41.919 0.168
3 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:42.412 0.661
4 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:42.466 0.715
5 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:42.500 0.749
6 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:42.532 0.781
7 Fernando Alonso Ferrari 1:42.587 0.836
8 Felipe Massa Ferrari 1:42.823 1.072
9 Pastor Maldonado Williams-Renault 1:42.998 1.247
10 Sergio Perez Sauber-Ferrari 1:43.106 1.355
11 Bruno Senna Williams-Renault 1:43.191 1.440
12 Nico Rosberg Mercedes 1:43.200 1.449
13 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1:43.255 1.504
14 Michael Schumacher Mercedes 1:43.267 1.516
15 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:43.578 1.827
16 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1:43.689 1.938
17 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:44.260 2.509
18 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:45.005 3.254
19 Vitaly Petrov Caterham-Renault 1:45.245 3.494
20 Heikki Kovalainen Caterham-Renault 1:45.782 4.031
21 Timo Glock Marussia-Cosworth 1:46.589 4.838
22 Charles Pic Marussia-Cosworth 1:46.671 4.920
23 Pedro de la Rosa HRT-Cosworth 1:46.707 4.956
24 Narain Karthikeyan HRT-Cosworth 1:47.406 5.655