Flere prominente navne stiller sig i rækken af kørere, der deltager i 2010-udgaven af FIA S-WRC. Det nye mesterskab for Super 2000-biler tiltrækker nu også svenske Patrik Sandell, der i år stiller i Skoda Fabia S2000.

27-årige Sandell kørte i 2009 to løb i WRC-sammenhæng i netop Skoda Fabia i Production Car-klassen. Bilen bliver indsat af BRR, det østrigske team, der også stod bag Andreas Aigners titel i 2008.

Svenske Sandell har længe været tilknyttet Red Bulls rallyteam og stiller igen med energidrikfirmaets karakteristiske blå farver på bilen.

– Jeg er utroligt glad for at skulle køre for BRR-teamet igen i år, siger Sandell i en pressemeddelelse. Det er et meget professionelt team, og jeg nyder meget at arbejde sammen med dem. Jeg tror på, at de er de bedste. Vi kan bygge videre på sidste års erfaring og gøre fremskridt derefter. Målet kan kun være S-WRC-titlen, siger Sandell.
Patrik Sandell blev firer I P-WRC I 2009.

S-WRC og WRC skydes igang den 12. februar på Sandells hjemmebane i det svenske rally. S-WRC er forløberen for WRC årgang 2011, der skal køre med 1,6 liters turboladede motorer.

Foto: Red Bull Rally Team