Mesterskabet, der kombinerer fodbolden med motorsporten, åbner for sæsonen på Magny-Cours i juni og kører finalen på Jarama i oktober. Den spanske bane er ny i kalenderen.
Superleague Formula får dermed gensyn med Zolder i Belgien, engelske Donington Park, Estoril i Portugal samt italienske Monza. Datoerne for de sidste tre afdelinger er endnu ikke afgjorte.
Rygter taler også om et besøg i Brasilien til sidst i sæsonen. Malaysia og Sydafrika er også med i overvejelserne, men disse skal endnu bekræftes.
Danske Kasper Andersen stillede til start ved en række afdelinger i 2008 med blandede resultater. Der er endnu ingen forlydender om en dansk kører i Superleague Formula.
Kalenderen 2009:
27-28 juni Magny-Cours
18-19 juli Zolder
1-2 augus Donington Park
5-6 september Estoril
3-4 oktober Monza
17-18 Jarama