Superleague Formula-konceptet lever videre også i 2011, hvor kalenderen endnu en gang byder på en omfattende kalender -12 afdelinger med i alt 36 løb strækker sig fra Monza i april over Kina til en finale på en endnu ukendt bane i november.
De første 2/3 af sæsonen finder sted i Europa for fortrinsvist klassiske baner som Monza, Nürburgring, Zolder og Donington Park. Men også de nyere baner som Portimão og Navarra er på kalenderen.
Efteråret byder så på en tur til Asien, hvor Superleague Formula har fået godt fat i fans og fodboldklubber. Her kører de i september på Ordos International Circuit og i Beijings gader, inden det går til de tre sidste afdelinger.
Hverken dato eller bane er endnu bekræftet , men en offentliggørelse ventes snarest.
Igen kører Superleague Formula med skyhøje præmiesummer. 3,36 mio. euro er på spil hele sæsonen, mens mesterskabets podie vil tage henholdsvis 1 million, 500.000 og 250.000 euro.
Foreløbig Superleague Formula-kalendar 2011:
1 Italien | Autodromo di Monza | 16/17 april |
2 Portugal | Autódromo do Algarve | 7/8 maj |
3 Holland | Circuit TT Assen | 4/5 juni |
4 Tyskland | Nürburgring | 18/19 juni |
5 Spanien | Circuito de Navarra | 2/3 juli |
6 Belgien | Circuit Zolder | 16/17 juli |
7GB | Donington Park | 6/7 august |
8 Kina | Ordos International Circuit | 10/11 september |
9 Kina | Beijing International Street Circuit | 17/18 september |
10 TBC | TBC | Oktober |
11 TBC | TBC | Oktober |
12 TBC | TBC | November |
Foto: Superleague Formula