Endnu en tidligere Formel 1-kører melder sig nu til startopstillingen i Superleague Formula 2010. Franck Montagny stiller op for et nyt team i serien, når Bourdeaux deltager i formelracing-møder-fodbold-mesterskabet.

FC Girondins de Bordeaux, som klubben hedder, bliver dermed den anden franske klub i serien sammen med Olympique Lyonnais.

Bordeauxs racer vil blive styret af Barazi-Epsilon-teamet, der har udenlandsdanskeren Juan Barazi som en af bagmændene.

Franck Montagny har kørt F1 for Renault, Toyota and Super Aguri og er nu del af Peugeots team til Le Mans. Her sluttede franskmanden som toer i 2009.

Det er ikke første gang, at 32-årige Montagny arbejder sammen med Barazi-Epsilon. Franskmanden kørte for teamet i Formula Nissan i 2001

– Jeg er lykkelig, og jeg kan ikke vente med at køre i dette mesterskab, særligt med den udvidede kalender og fortsatte vækst. Superleague Formula lader mig møde nogle gamle venner fra Formel 1 og andre kategorier igen. Og Barazi-Epsilons involvering, som jeg har nået store ting med tidligere, og FC Girondins de Bordeaux, de regerende franske mestre, gør denne udfordring meget motiverende for mig, siger Franck Montagny i en pressemeddelelse.

Montagny og resten af feltet skal køre 12 afdelinger i alt, heraf 11 i Europa. Superleague Formula går i gang 3./4. april.

Foto: Superleague Formula