Efter tre sæsoner i prototyper – LMP2 og Hypercar – vender Oliver Rasmussen tilbage til Formelverdenen. Tilbage i 2021 og 2022 kørte danskeren med i FIA Formula 3 Championship, og i år kører han Japans Super Formula-serie. Sæsonen starter denne weekend med løb på Formel 1-banen, Suzuka International Racing Course.
Super Formula er den højst rangerede Formelserie i Asien, og bilerne, som yder 550 hk og vejer under 700 kg, er de hurtigste Formelbiler lige efter Formel 1. 22 biler er til start ved weekendens sæsonåbner.
24-årige Oliver Rasmussen skal køre 2025-sæsonen hos teamet Impul, der hører under Toyota Gazoo Racing. Han kører i bil #19.
Race 1 køres lørdag d. 8., og Race 2 køres søndag d. 9. Begge om morgenen kl. 05:30 (dansk tid).
Se Super Formula live på Motorsport.tv.
Foto: Toyota Gazoo Racing