Med virkning fra 2010 afskaffes succesballasten i DTC, og fremover vil man anvende ballastmodel, som er benyttet i FIA World Touring Car Championship.
Reguleringen af vægten kommer i stedet til at ske for den enkelte bilmodel, og ikke for den respektive kørere.
Reguleringen sker på basis af de samme formler, som i WTCC-serien, hvor det er de bedste omgangstider, som de to bedst placerede eksemplarer af en given bilmodel opnår i henholdsvis tidtagning og løbene. Udgangspunktet er, at de hurtigste bilmodeller har mest tillægsvægt, og denne reduceres herefter for de øvrige biler alt efter den tidsmæssige afstand, de har til de hurtigste. Det skriver dtc-net i dag.
Foto: Thomas Norsted, www.racemag.dk