Mattias Andersson holdt hovedet koldt og en stressfaktor som Volvos Robert Dahlgren bag sig og tog sejren i andet STCC-løb på Ring Knutstorp. (Se YouTube-video fra weekenden på Ring Knutstorp her!)
Alfa Romeo-køreren startede fra pole position, efter at have sluttet otter i første løb. Gennem løbets 19 omgange havde Andersson farten der, hvor Dahlgren havde mulighed for at overhale. Bag de to i front lå Richard Göransson, der flere gange også havde et kig på at komme forbi Dahlgren. Den svenske BMW-kører, der også var på podiet på FDM Jyllandsringen, indrømmede dog bagefter, at han kørte efter at samle point til STCC-mesterskabet.
Sejren var Mattias Anderssons første i STCC. Tommy Rustad, der var involveret i uheld med Jan ‘Flash’ Nilsson i race 1, kom ikke til start grundet skaderne på nordmandens Volvo C30. Thed Björk fik kørt sig frem til gode point efter den taktiske brøler i lørdagens første løb.
Top 5 i andet STCC-løb på Ring Knutstorp:
1 Mattias Andersson Alfa Romeo 156 19 omgange
2 Robert Dahlgren Volvo C30 +0.665
3 Richard Göransson BMW 320si +1.149
4 Thed Björk BMW 320si +1.618
5 Fredrik Ekblom Volkswagen Scirocco +2.992
Stillingen i STCC efter anden afdeling:
1. | Robert Dahlgren, Polestar Racing | 76 |
2. | Richard Göransson, WestCoast Racing | 64 |
3. | Mattias Andersson, MA:GP/IPS | 39 |
4. | Johan Stureson, MA:GP/IPS | 38 |
5. | Patrik Olsson, Team Biogas.se | 38 |
6. | Fredrik Ekblom, Team Biogas.se | 34 |
7. | Thed Björk, Flash Engineering | 29 |
8. | Dick Sahlén, Mattias Ekström Junior Team | 28 |
9. | Tommy Rustad, Polestar Racing | 25 |
10. | Roger Eriksson, Mattias Ekström Junior Team | 18 |
Foto: Thomas Norsted, www.racemag.dk