Claus Christensen har to år i træk vundet i sin klasse i SSC-serien. Nu kigger aarhusianeren sig om efter nye udfordringer og tester i Danish Thundersport Championship, DTC.

Det er sundt at følge med i hvad der rører sig, siger Claus Christensen.

– Jeg har fået nogle gode sejre med Aquilaen, men jeg kan godt lide at have fingeren på pulsen, når der sker nyt i motorsporten, fortæller Claus, der endnu ikke har konkrete planer for 2012.

– Nu skal vi jo lige køre det sidste løb på Padborg Park om en uges tid, men derefter må vi jo se hvad der sker. Jeg holder alle muligheder åbne, slutter han.