Sebastian Vettel satte kort før slutningen af FP3 bedste tid, og forbedrede sin tid fra i går. Pastor Maldonado overraskede med andenbedste tid i Williams, og Kobayashi i Sauber med tredjebedste tid.

Sergio Perez i Sauber og Pastor Maldonado i Williams lå længe i med de to bedste tider. Men det var en noget anderledes FP3, hvor favoritterne først i de sidste minutter begyndte at øge tempoet. En del af dem blev ramt af trafik, så det gjorde at tiderne ikke helt gav et klart billede af, hvem der var hurtigst. Så ingen tvivl om, at de bedste teams holder kortene tæt til kroppen inden kvalifikationen.

Lewis Hamilton fik kun en tid som nummer 16, men han blev ramt af trafik, og leverede faktisk de hurtigste tider i sektor et og to. Så McLaren har mere at skyde med i kvalifikationen. Romain Grosjean blev ikke noteret for nogen tid, da hans bil gik i stå på banen på grund af problemer med brændstofpumpe. Det valgte Lotus teamet at fokusere på at få løst, og han måtte tilbringe resten af FP3 i pitten.

Kobayashis tid som nummer tre og Perez tid, som nummer fem viser at Sauber har en hurtig bil. Sauber teamet ligner en mulig outsider til søndagens løb, da de har et setup, hvor de leverer hurtige tider på både bløde og hårde dæk. De viste en konsistens på både bløde og hårde dæk, hvilket ikke mange andre teams kunne præstere, så det lader til de har ramt et rigtig godt race-setup.

Det bliver den varmeste weekend i år i Barcelona, og det betyder en stor udfordring for dækkene. Allerede i går så man, hvordan de bløde dæk holder ret kort tid på Catalunya banen i varmen, men er utrolig hurtige. Dækkene er en væsentlig del af strategien for samtlige teams. Sæsonen igennem har vi set, at blot få omgange fra eller til i forhold til pitstops kan betyde væsentlig tidstab og tabte placeringer. Så trods de ringe muligheder for at overhale på banen, så kan netop dækkene og strategien blive en stor joker i søndagens løb.

Nu venter en tæt og spændende kvalifikation om få timer – læs mere på Racemag senere i eftermiddag.

Resulatet af FP3:

1   Sebastian Vettel   Red Bull Racing-Renault 1:23.168
2   Pastor Maldonado   Williams-Renault 1:23.336   0.168
3   Kamui Kobayashi   Sauber-Ferrari 1:23.350   0.182
4   Mark Webber   Red Bull Racing-Renault 1:23.578   0.410
5   Sergio Perez   Sauber-Ferrari 1:23.742   0.574
6   Fernando Alonso   Ferrari 1:23.807   0.639
7   Jean-Eric Vergne   STR-Ferrari 1:23.833   0.665
8   Jenson Button   McLaren-Mercedes 1:23.909   0.741
9   Kimi Räikkönen   Lotus-Renault 1:23.936   0.768
10   Nico Rosberg   Mercedes 1:24.070   0.902
11   Felipe Massa   Ferrari 1:24.179   1.011
12   Nico Hulkenberg   Force India-Mercedes 1:24.323   1.155
13   Daniel Ricciardo   STR-Ferrari 1:24.331   1.163
14   Bruno Senna   Williams-Renault 1:24.409   1.241
15   Paul di Resta   Force India-Mercedes 1:24.599   1.431
16   Lewis Hamilton   McLaren-Mercedes 1:24.778   1.610
17   Michael Schumacher   Mercedes 1:24.825   1.657
18   Vitaly Petrov   Caterham-Renault 1:25.911   2.743
19   Heikki Kovalainen   Caterham-Renault 1:26.587   3.419
20   Charles Pic   Marussia-Cosworth 1:27.469   4.301
21   Timo Glock   Marussia-Cosworth 1:27.689   4.521
22   Narain Karthikeyan   HRT-Cosworth 1:28.207   5.039
23   Pedro de la Rosa   HRT-Cosworth 1:28.373   5.205
24   Romain Grosjean   Lotus-Renault