Tredje afdeling af Mekonomen Rally Championship skydes i gang allerede fredag i Midt- og Vestsjælland.

Med base i Sorø starter Suzuki Rally, som tredje afdeling kaldes, med teknisk kontrol på byens torv. Det er fra 15.00 til 18.00, mens der er mulighed for at se bilerne i aktion for første gang i tidsrummet fra klokken 18.00 til 20.00, hvor der er rallyshow i byens industrikvarter.

Industrikvarteret lægger lørdag morgen også arealer til den første af de i alt 12 hastighedsprøver, som indgår i Suzuki Rally, der også bevæger sig udenfor selve Sorø. Lørdag formiddag skal der således afvikles to hastighedsprøver ved Ringsted Slagteri, mens Slagelses borgere lørdag eftermiddag får mulighed for at opleve feltet to gange i den krævene hastighedsprøve ved Antvorskov Kaserne. Herudover køres der også i Sasserbro, Kirkerup og Vedbysønder.

Suzuki Rally tegner til at blive et meget åbent løb, hvor der er lagt op til hård konkurrence i de forskellige DM-grupper.

I den hurtigste af dem – 4WD-gruppen – forventes en gentagelse af den duel mellem den forsvarende Danmarksmester Brian Madsen, Slagelse, og 2009-vinderen Christian Jensen, Ans, fra sidste års DM-rally i området, men også Esben Hegelund, Hadsten, og Ib Kragh, Juelsminde, vil kunne blande sig. I 2WD-gruppen for de internationale, tohjulstrukne biler kan der også blive sjællandsk vinder, for her synes kampen at stå mellem Anders Rygaard, Korsør, og Simon Vallentin, Gislinge.

Tunet National bliver om noget meget lokal. Det kan godt være, at det er Benny Pedersen, Gørding, der fører tabellen an, men Kenneth Madsen, Gørlev, og Kim Madsen, Sorø, hører også til blandt de hurtigste i denne gruppe. Kim Madsen håber specielt på et godt resultat i sin Peugeot 306, da han har været uheldig i årets to første afdelinger af Mekonomen Rally Championship.

Oversigt over de præcise placeringer af hastighedsprøverne offentliggøres på rallydm.dk torsdag aften.

Tidsplan for Suzuki Rally

Fredag den 29. juni

15:00

Teknisk kontrol Torvet, Sorø

18:00

Start på rallyshow Pedersborg

20:00

Slut på rallyshow Pedersborg
Lørdag den 30. juni

08:00

Start Sorø-hallen

08:10

Sorø Kommune SS1 Pedersborg

2,30

km

08:38

Lysen Biler SS2 Ringsted

5,90

km

09:13

Comwell Sorø Storkro SS3 Sasserbro

10,50

km

09:51

Servicepause Sorø-hallen

10:45

Lysen Biler SS4 Ringsted

5,90

km

11:20

Grillmesteren.dk SS5 Sasserbro

10,50

km

11:51

Suzuki SS6 Grusgraven

2,50

km

12:18

Servicepause Sorø-hallen

13:14

Mekonomen Autoteknik SS7 Antvorskov

18,20

km

13:44

Koldsø SS8 Kirkerup

10,70

km

14:13

Danboring Super Special Stage SS9 Vedbysønder

10,20

km

14:47

Servicepause Sorø-hallen

15:33

Mekonomen Autoteknik SS10 Antvorskov

18,20

km

16:03

Ollerup Maskinfabrik SS11 Kirkerup

10,70

km

16:29

Mobila SS12 Vedbysønder

18,20

km

16:59

Mål Sorø-hallen

19:00

Præmieoverrækkelse Sorø-hallen
Tidspunktet angiver starttidspunktet for første bil
Tidsplanen er med forbehold for fejl og ændringer