Sibiu Rally Romania er nu endegyldigt pillet af FIA ERC-kalenderen for 2014.

Den rumænske EM-afdeling skulle være kørt i februar, men blev udskudt til senere på sæsonen grundet force majeure. Kraftigt snefald ville gøre det umuligt at afvikle prøverne på sikker vis, og derfor valgte arrangørerne sammen med promotor Eurosport Events at udskyde rallyet.

I stedet skulle det køres som asfaltrally i oktober. Men Eurosport Events har ikke været tilfredse med formatet og har derfor meddelt FIAs rallyudvalg, at rallyet er fjernet fra kalenderen og FIA ERC nu køres over 11 afdelinger.

Det betyder, at deltagerne skal tælle de fire bedste resultater fra de første seks rallies med i mesterskabet, mens fire af de afsluttende fem rallies tæller med i det samlede regnskab.

Den resterende FIA ERC-kalender 2014 ser sådan ud:

Geko Ypres Rally (Belgien), 19-21 juni
auto24 Rally Estonia (Estland), 17-19 juli
Barum Czech Rally Zlín (Tjekkiet), 29-31 august
Cyprus Rally (Cypern), 19-21 september
Rallye International du Valais (Schweitz), 23-25 oktober
Giru di Corsica-Tour de Corse (Frankrig), 6-8 november*