Der er masser af sne i vente for deltagerne i Internatioale Jännerrallye.

Det østrigske rally, der for fjerde gang er del af EM-serien FIA ERC, byder på store udfordringer for kørerne med sne og is, hvilket stiller store krav til setup, dæk-management og materiel.

Lidt usædvanligt køres rallyet fra søndag til tirsdag, hvilket tager højde for østrigsk helligdag og forhåbentligt lokker masser af tilskuere til prøverne, der køres i den bjergrige Mühlviertel. region i alpelandet.

Jan Kopecky vandt i 2013, mens Robert Kubica tog en populær første, international rallysejr i sidste års udgave. Blandt favoritterne i år regnes Kajetan Kajetanowicz, Craig Breen, Robert Consani,  Jean-Michel Raoux, Alexey Lukyanuk, Václav Pech, Jaromír Tarabus og Antonín Tlusťák samt den lovende schweizer Jonathan Hirschi, der er skiftet fra baneracing til rally. Også de to unge talener Hermann Neubauer og ERC Junior champion Stéphane Lefebvre er værd at holde øje med.

Til denne sæson er der flere ændringer, blandt andet større pengepræmier, mere tv-dækning på Eurosport, reduceret antal dæk samt større præmier til privatanmeldte kørere. Også nye kategorier er introduceret til denne sæson i tråd med øvrige FIA-mesterskaber: ERC (R5, Super 2000 og Regional Rally Cars), ERC2 (R4 – tidligere N4 – standardvogne) og ERC3 (for R1, R2 og R3),

18 prøver skal gennemkøres over i alt 237,8 km, i alt 825,14 km inkl. transportstrækninger. Kvalifikationsprøve køres søndag formiddag, inden det går løs med første prøve.

Læs mere om Jännerrallye 2015 her.

Husk, du kan følge FIA ERC via radio og livetiming – find linket her.