Kimi Räikkönen fik Lotus-teamets første sejr i år – løbet i Abu Dhabi bød på flere overraskelser, og var absolut et underholdende Grand Prix.

Løbet i Abu Dhabi blev absolut et begivenhedsrigt løb. Naurligvis på grund af den intensiverede spænding mellem Sebastian Vettel og Fernando Alonso i VM, men en række andre hændelser gjorde løbet spændende.

Lewis Hamilton startede fra pole position, og holdt sin placering, da starten gik. Mark Webber havde endnu engang ikke den bedste start, og Kimi Räikkönen kom forbi australieren, da starten gik. Fernando Alonso kom forbi Jenson Button, og senere på første omgang kom han også forbi Mark Webber på en af langsiderne uden brug af DRS.

Nico Hülkenberg blev klemt imellem sin teamkollega og en Williams-racer i starten, og tyskeren måtte udgå. Officials kunne nøjes med gult flag, så løbet ikke blev neutraliseret af safety-car.

I løbet af få omgange havde Sebastian Vettel kørt sig op fra bunden af feltet til en placering som nummer 18.

På omgang syv var Nico Rosberg lige bag Narain Karthikeyan. Inderen sænkede farten for at lade Rosberg komme forbi, men der var kontakt mellem de to, og da Rosbergs frontvinge ramte baghjulene på HRT-raceren lettede tyskeren og fløj ind over Karthikeyan. De slap dog begge uskadt – men et uheld, der lignede Alonso og Grosjeans uheld fra Spa – uheldet i dag skete dog ved væsentlig større hastighed.

Der kom safety-car på banen. Sebastian Vettel havde problemer med sin frontvinge efter en mindre og udramatisk berøring med Bruno Senna. Han benyttede safety-car perioden til at få skiftet frontvinge. Men det betød tyskeren gled fra plads nummer 12 ned som sidst igen.

På omgang 15 blev løbet atter givet frit igen, og Lewis Hamilton trak igen fra i spidsen fulgt af Kimi Räikkönen. Pastor Maldonado lå fortsat nummer tre, og bag ham lå Alonso, men Webber pressede på for at komme forbi. Ferrarien trækker dog fra igen, og få omgange senere overtager Fernando Alonso andenpladsen, da han overhaler Maldonado.

Kort efter må Lewis Hamilton dog parkere sin McLaren-racer, da han har mistet al motorkraft. Hamilton krydser banen efter han er steget ud af raceren, og det må man ikke ifølge reglementet, så der kan vente ham en straf for det. Kimi Räikkönen overtog føringen – og Lotus lå nu til at få sin første sejr i år. Finnen brokkede sig over teamet talte for meget til ham over radioen, og bad dem lade ham være i fred. Mark Webber mistede flere placeringer i et mislykket overhalingsforsøg på Maldonado.

Imens havde Sebastian Vettel kørt sig op som nummer ti, og var dermed i pointene. Men hans forspring vil han miste, hvis stillingen holder.

Halvvejs i løbet begyndte kørerne at komme i pit. Kimi Räikkönen holdt sin føring. Vettel lå nu nummer to, men kun fordi han trak sit pitstop, da han havde været i pit under safety-car perioden. Efter ham lå Alonso, og Jenson Button var nummer fire. Kort efter går Sebastian Vettel i pit. Trods hans pitstop ikke er det bedste, så holder han sig foran mange af de øvrige kørere – og kommer ud som nummer fire!

Kort før omgang 40 ud af løbets 55 var der en tæt kamp længere nede i feltet mellem di Resta, Perez og Grosjean – det ender med kontakt, og Mark Webber bliver på uheldigvis involveret, og må udgå. Både Grosjean og Webber udgik, og der kom endnu engang safety-car, så stumperne fra bilerne kunne ryddes af vejen.

På omgang 43 blev løbet atter givet frit igen. De sidste omgange lå de fire førende biler rimelig tæt, så der var ikke plads til fejltagelser uden det ville medføre mistede placeringer. Sebastian Vettel pressede Jenson Button hårdt, og tre omgange før mål kommer han forbi englænderen. Længere fremme lå Alonso og Räikkönen med komfortabel margin imellem sig.

Kimi Räikkönen endte med at tage sejren – finnen udnyttede dermed optimalt de muligheder han fik i løbet.

Sebastian Vettel leverede et flot resultat i dag, og beholder sin tredjeplads føringen i VM. Samtidig gjorde Fernando Alonso det også rigtig godt, da hans andenplads var det maksimale Ferrari-raceren kunne præstere i dag. Kimi Räikkönen leverede ligeledes et godt resultat, og sikrede Lotus deres første sejr i denne sæson.

Sebastian Vettel fører nu VM med ti point, og der resterer to løb endnu i VM. Så alt er fortsat åbent til næste løb i USA på banen i Austin, hvor ingen af Formel 1-feltets kørere før har kørt.

Resultatet af Abu Dhabi Grand Prix:

1 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 55 Winner
2 Fernando Alonso Ferrari 55 +0.8 secs
3 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 55 +4.1 secs
4 Jenson Button McLaren-Mercedes 55 +7.7 secs
5 Pastor Maldonado Williams-Renault 55 +13.0 secs
6 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 55 +20.0 secs
7 Felipe Massa Ferrari 55 +22.8 secs
8 Bruno Senna Williams-Renault 55 +23.5 secs
9 Paul di Resta Force India-Mercedes 55 +24.1 secs
10 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 55 +27.4 secs
11 Michael Schumacher Mercedes 55 +28.0 secs
12 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 55 +34.9 secs
13 Heikki Kovalainen Caterham-Renault 55 +47.7 secs
14 Timo Glock Marussia-Cosworth 55 +56.4 secs
15 Sergio Perez Sauber-Ferrari 55 +56.7 secs
16 Vitaly Petrov Caterham-Renault 55 +64.5 secs
17 Pedro de la Rosa HRT-Cosworth 55 +71.7 secs
Ret Charles Pic Marussia-Cosworth 41 +14 Laps
Ret Romain Grosjean Lotus-Renault 37 Accident
Ret Mark Webber Red Bull Racing-Renault 37 Accident
Ret Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 19 +36 Laps
Ret Narain Karthikeyan HRT-Cosworth 7 +48 Laps
Ret Nico Rosberg Mercedes 7 +48 Laps
Ret Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 0 Accident

Fotoet er fra et tidligere løb i år.