SEAT satte sig på begivenhederne i formiddagens to træninger i WTCC på Zolder. Første træning blev kørt på fugtig bane, mens anden træning blev afviklet på tør asfalt.
Tiago Monteiro kørte bedste tid i første træning, mens Kristian Poulsen igen var bedste dansker på 14. pladsen lige foran Michel Nykjær.
I anden træning var det Jordi Gené, der satte tiden foran Monteiro, mens Michel Nykjær begynder at finde farten og lander på en tiendeplads. Kristian Poulsen ender som 14.
I begge træninger var det meget tæt i feltet. I anden træning var top 16 inden for et sekund, mens der fra første- til 21. pladsen er 1,4 sekund.
Foto: fiawtcc.com