ATS F3 Cup har til 2011-sæsonen sikret sig muligheden for at vise flere afdelinger på nettet. Dermed kan danske racerfans følge det tidligere Renault F1-talent Marco Sørensen i sin anden sæson i den tyske F3-serie.

ATS F3 Cup viser løbene live fra deres hjemmeside – det gælder åbningsløbet her i påsken samt løbene på Sachsenring, Zolder, Red Bull Ring og til finalen.

Brandl Racings danske talent sluttede sæsonen stærkt af med pole position, og det vil han fortsætte i den kommende sæson.

– Jeg kan næsten ikke kan vente med at komme i gang, men jeg ved også godt, at der vil blive kamp om pladserne i toppen. Jeg har et godt team bag mig, det beviste de allerede sidste sæson, og de kender mine kvalifikationer. Yderligere ved jeg, at Mercedes motoren som sædvanlig nok skal hjælpe med det sidste, siger Marco Sørensen i en pressemeddelelse.

Du kan se løbene her: www.formel3.de

Fotos fra tests