Rallye Monte-Carlo og WRC 2013 kom i gang med et brag på det legendariske rallys første dag.

Sébastien Ogier satte tyk streg under potentiale fra Wolfsburgs favoritter med VW’s første sejr i den første specialprøve. Herefter normaliserede rallyet sig så, og dækvalg blev som altid i de drilske vejrbetingelser afgørende.

Sébastien Loeb kørte sig i front, mens konkurrenterne skiftedes til at løbe ind i uheld, store som små. Thierry Neuville måtte udgå af rallyet, der ikke køres med superrally-reglerne, hvor deltagerne kan starte dagen efter med tidstillæg. Belgieren lå ellers som flot toer i sin Ford-debut, men kontakt på onsdagens sidste prøve kostede venstre forhjul på Fiesta WRC-raceren og dermed den videre deltagelse.

Juho Hänninen løb også ind i uheld, men dog blot en snurretur. På de snævre veje krævede det dog mere end en firepunktsvending at få M-Sport Fiestaen på rette vej.

Se highlights fra dag 1 her: