Det begynder så småt at krible i maven med tanke på de kommende tests i Barcelona i næste uge. Med Kevin Magnussen tilbage i Formel 1 i en Renault-racer har vi forlængst glemt danskerens triste år som reservekører i 2015 for McLaren.

Til gengæld er det ved at være oppe over i forhold til tålmodigheden, der er sat på alvorlig prøve, når det kommer til at se de nye biler på banen i den katalanske hovedstad på Circuit de Catalunya.

Sidst hybridmotorerne var i gang var i efteråret i Abu Dhabi, og vi husker nok, at Nico Rosberg for alvor halede ind på sin holdkammerat, Lewis Hamilton.

Vi husker nok også McLarens katastrofale sæson – en rædselssæson, som ser ud til at fortsætte, fordi det nu forlyder, at teamet er nødt til at køre videre med motoren fra 2015, fordi den nye turbo vurderes ‘ustabil’.

Måske er det også derfor, at der ud for tirsdag, onsdag og torsdag står TBA ud efter Jenson Button (to be announced). Det er selvfølgelig Alonso vi mangler at få en testplan for, men den følger senere, må vi antage.

Der kan helt frem til selve dagen støde ændringer til, men ellers er nedenstående testplan offentliggjort af Autosport.

Som man kan se har Renault valgt at lade Jolyon Palmer teste først mandag og tirsdag, mens Kevin Magnussen får lov til at sidde i raceren onsdag-torsdag.

Hvorfor de forskellige teams har valgt nedenstående opstilling, er der på nuværende tidspunkt ingen meldinger om, men vi følger naturligvis op på historien, så snart der er nyheder ude.

             Mandag     Tirsdag     Onsdag      Torsdag
Mercedes     Hamilton   Rosberg     Hamilton    Rosberg
Ferrari      Vettel     Vettel      Raikkonen   Raikkonen
Williams     Bottas     Bottas      Massa       Massa
Red Bull     Ricciardo  Ricciardo   Kvyat       Kvyat
Force India  Celis      Perez       Hulkenberg  Celis
Renault      Palmer     Palmer      Magnussen   Magnussen
Toro Rosso   Sainz      Verstappen  Sainz       Verstappen
Sauber       Ericsson   Ericsson    Nasr        Nasr
McLaren      Button     TBC         TBC         TBC
Manor        Wehrlein   Wehrlein    Haryanto    Haryanto
Haas         Grosjean   Gutierrez   Grosjean    Gutierrez