BMW-koncernen har netop bekræftet planerne om at køre med i WRC fra 2011 med MINI Countryman. Nu rygtes også svenske Saab og Volkswagen på vej ind i rallymesterskabet.
WRC, der kører med nyt motorreglement fra næste sæson, kan dermed vokse betydeligt, hvis rygterne fra tyske medier holder vand.
Saab, der tidligere er blevet overtaget af hollandske Spyker, skulle angiveligt have afholdt møder med arrangørerne bag WRC. Saab har tidligere kørt med i VM-rally, senest i 1979.
Volkswagen, der har danske Kris Nissen som motorsportsdirektør, har også de næste år frem sigtet mod rally-raids og er i gang med at bygge næste generation af VW Race Touareg til bl.a. Rally Dakar.
Foto: Saab