En sejr og en tredjeplads betyder føring til svenske Rickard Rydell efter anden afdeling af WTCC i mexikanske Puebla. Trods en stærk kvalifikation til BMW’s Augusto Farfus og Andy Priaulx, blev det dobbelt Seat i de to løb. Første løb vandt Rickard Rydell foran Farfus, Priaulx og Muller.
Andet løb blev der byttet rundt på top fire fra første løb. Her tog Muller sig af sejren foran Priaulx, Rydell og Farfus.
Resultaterne betyder, at Rydell er i front foran Muller og Farfus på en tredjeplads.
– BMW var meget stærke her, men vi havde en drømmeweekend. BMW var på pole, men vi tog sejrene og er i front i mesterskaberne, så både jeg og teamet havde en rigtig god weekend, sagde Rydell efter løbet.
Kristian Poulsen havde en weekend, der vil være nem at glemme. Efter at have misset vejningen efter kvalifikationen blev Poulsen sendt til bagerste led. I første løb udgik han efter sammenstød med en Lada-kørere. I andet løb måtte han også udgå efter sammenstød.
Foto: Seat Sport