Hvor ingen af de danske deltagere kom i mål i årets 24-timers Le Mans, formåede Danmarks bedste road racing kører, Robbin Harms, at score værdifulde points i Supersport verdensmesterskabet, da han søndag eftermiddag blev nr. 8 i 5. VM-afdeling på Misano-Adriatico racerbanen i Italien.
Resultatet kom dog ikke problemløst. Fra 7. startposition havde danskeren vanskeligheder med koblingen. Den ”fedtede”, hvilket indebærer at de 150 hestekræfter har svært ved at blive overført til baghjulet.
– Det var en hård dag i Misano. Koblingen fedtede i starten og under hele løbet kæmpede jeg med mangel på vejgreb i dækkene både foran og bag, siger Robbin Harms i en pressemeddelelse.
Resultatet betød, at Robbin Harms nu er på 6. pladsen i den samlede VM-stilling, men der er kun 4 points op til manden på 5. pladsen og 5 til 4. pladsen.
Resultat, Supersport VM, 5. afd. Misano-Adriatico, Italien, 12. juni 2011:
1. B. Parkes (AUS), Kawasaki ZX-6R, 37m00,851s
2. F. Foret (FRA), Honda CBR600RR, +1,933s
3. S. Lowes (GBR), Honda CBR600RR, +2,890s
4. D. Salom (ESP), Kawasaki ZX-6R, +3,262s
8. R. Harms (DEN), Honda CBR600RR, +16,093s
VM stillingen efter 5. afdeling:
1. B. Parkes (AUS), 85 pts.
2. C. Davies (GBR), 80 pts.
3. L. Scassa (ITA), 70 pts.
4. Fabien Foret (FRA), 56 pts.
5. D. Salom (ESP), 55 pts.
6. R. Harms (DEN), 51 pts



