Sebastian Vettel og Mark Webber vist under FP3, at Red Bull absolut har potentialet til et godt resultat i Japan – de kom ind som henholdsvis ét og to.

Solen skinnede atter over Suzuka med en luftemperatur på 24 grader og en banetemperatur på 36 grader.

Det var sidste mulighed for kørerne at få prøvet racerne af, inden det gælder kvalifikationen senere lørdag.

Pirelli har valgt Hard og Soft dæk til denne weekends Grand Prix i Japan.

Både Michael Schumacher i Mercedes og Jenson Button fra McLaren lagde fra start af FP3 hårdt ud med at sætte bedste tider.

Men det endte med at være Sebastian Vettel, der var hurtigste kører i FP3. Mark Webber satte næstbedste tid, så Red Bull markerede sig stærkt inden kvalifikationen. Felipe Massa kom ind som treer, og viste dermed at Ferrari ligeledes har noget at byde på. Brasilianeren lader til at gøre alt for at vise, at han fortjener en sæson mere hos det legendariske team.

Michael Schumachers tid rakte til en fjerdebedste tid – så han viste også at han ikke er færdig. Dog vil han til kvalifikationen have en grid penalty med sig fra Singapore, hvor han påkørte Jean-Eric Vergne.

Femte- og sjettebedste tid blev sat af Sauber-teamet med Sergio Perez og Kamui Kobayashi.

Både Fernando Alonso og Kimi Räikkonen endte uden for top ti, da de kom ind lige efter hinanden som P11 og P12. Alonso burde dog kunne forbedre dette, hvorimod Räikkonen har haft en problematisk træning Suzuka – det samme som vi har set i flere løb for Lotus-teamet. Lewis Hamilton var ligeledes uden for top ti med en placering som nummer 13.

Nu gælder det kvalifkationen der køres klokken 7:00 dansk tid.

Resultatet af FP3:

1 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:32.136
2 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:32.371 0.235
3 Felipe Massa Ferrari 1:32.824 0.688
4 Michael Schumacher Mercedes 1:32.918 0.782
5 Sergio Perez Sauber-Ferrari 1:32.920 0.784
6 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1:32.924 0.788
7 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:33.008 0.872
8 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:33.025 0.889
9 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:33.094 0.958
10 Pastor Maldonado Williams-Renault 1:33.160 1.024
11 Fernando Alonso Ferrari 1:33.184 1.048
12 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:33.224 1.088
13 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:33.569 1.433
14 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:33.722 1.586
15 Nico Rosberg Mercedes 1:33.899 1.763
16 Bruno Senna Williams-Renault 1:33.984 1.848
17 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:34.023 1.887
18 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1:34.369 2.233
19 Heikki Kovalainen Caterham-Renault 1:35.568 3.432
20 Vitaly Petrov Caterham-Renault 1:36.355 4.219
21 Timo Glock Marussia-Cosworth 1:36.389 4.253
22 Charles Pic Marussia-Cosworth 1:36.517 4.381
23 Narain Karthikeyan HRT-Cosworth 1:36.649 4.513
24 Pedro de la Rosa HRT-Cosworth 1:36.875 4.739