Red Bull satte tempoet betragteligt op under FP3, og fik to biler i top tre. Vinderen fra 2010, Mark Webber, kørte hurtigste omgang på Hungaro-banen i Ungarn.
Solen bagte ned over Hungaroring i Ungarn, da der var 28 grader i luften og en banetemperatur på 38 grader.
Red Bull viste fra start af lidt mere end ved de øvrige træninger, og Mark Webber var blandt de første til at sætte hurtigste tid. Til en start noget langsommere end de hurtigste tider fra i går. Sebastian Vetel øgede også tempoet i forhold til i går, og havde undervejs også hurtigste tid.
Men det endte med at Mark Webber var hurtigst i FP3 med en tid på 1:21.550. Teamkollegaen Vettel kom ind i tredjebedste tid.
Ferrari var lang tid om at komme på banen og sætte tider, der blandede sig i toppen. Fernando Alonso endte med Femtebedste tid og Felipe Massa blev noteret for ottendebedste tid.
Fredagens overraskelse Bruno Senna fra Williams var også hurtig i FP3 – han kom ind i fjerdebedste tid. Så det lader til han kan være en af jokerne i kvalifikationen senere i eftermiddag.
Lewis Hamilton viste flaget for McLaren og kom ind i næstbedste tid. Han var hurtigst i går – så det tyder på at han og McLaren-raceren har fundet en god opsætning til Hungarobanen. Jenson Button kom kun ind i tiendebedste tid til FP3.
Lotus kom ind i sjette- og syvendebedste tid med henholdvis Kimi Räikkönen og Romain Grosjean.
Mercedes viste ikke meget under FP3, og kom ind som nummer sytten og atten. De burde dog kunne forbedre det væsentligt i kvalifikationen, men om begge kørere går videre til Q3, er nok mere usikkert.
Mod slutningen af testen fik flere kørere prøvet grænserne af, hvor de var ude over curbs og spandt flere steder. Så det tyder endnu engang på det bliver en tæt kvalifikation, hvor kørerne vil give deres yderste.
Det burde holde tørvejr til kvalifikationen senere i eftermiddag. Men i morgen er der 50% risiko for tordenbyger under løbet.
Resultatet af FP3:
1 | Mark Webber | Red Bull Racing-Renault | 1:21.550 | |||
2 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 1:21.643 | 0.093 | ||
3 | Sebastian Vettel | Red Bull Racing-Renault | 1:21.671 | 0.121 | ||
4 | Bruno Senna | Williams-Renault | 1:21.876 | 0.326 | ||
5 | Fernando Alonso | Ferrari | 1:21.884 | 0.334 | ||
6 | Kimi Räikkönen | Lotus-Renault | 1:21.953 | 0.403 | ||
7 | Romain Grosjean | Lotus-Renault | 1:22.110 | 0.560 | ||
8 | Felipe Massa | Ferrari | 1:22.136 | 0.586 | ||
9 | Paul di Resta | Force India-Mercedes | 1:22.191 | 0.641 | ||
10 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | 1:22.233 | 0.683 | ||
11 | Pastor Maldonado | Williams-Renault | 1:22.381 | 0.831 | ||
12 | Kamui Kobayashi | Sauber-Ferrari | 1:22.387 | 0.837 | ||
13 | Jean-Eric Vergne | STR-Ferrari | 1:22.492 | 0.942 | ||
14 | Nico Hulkenberg | Force India-Mercedes | 1:22.530 | 0.980 | ||
15 | Sergio Perez | Sauber-Ferrari | 1:22.597 | 1.047 | ||
16 | Daniel Ricciardo | STR-Ferrari | 1:22.716 | 1.166 | ||
17 | Michael Schumacher | Mercedes | 1:22.868 | 1.318 | ||
18 | Nico Rosberg | Mercedes | 1:22.931 | 1.381 | ||
19 | Heikki Kovalainen | Caterham-Renault | 1:24.036 | 2.486 | ||
20 | Vitaly Petrov | Caterham-Renault | 1:24.547 | 2.997 | ||
21 | Charles Pic | Marussia-Cosworth | 1:25.224 | 3.674 | ||
22 | Timo Glock | Marussia-Cosworth | 1:25.497 | 3.947 | ||
23 | Pedro de la Rosa | HRT-Cosworth | 1:26.785 | 5.235 | ||
24 | Narain Karthikeyan | HRT-Cosworth | 1:26.898 | 5.348 |