Det er tættere end som så, men det er igen den i 2013 altdominerende Sébastien Ogier, der i front i Rally Sweden efter den første fulde dag med action på de sne-klædte, svenske skovveje.
VW-køreren har dog brugt det meste af torsdagen på at bytte placeringer med teamkammerat Andreas Mikkelsen, der på hjemmebanen på torsdagens specialprøver, der gik ind i Norge, kunne køre sig i front flere gange. På den sidste prøve tog nordmanden det dog roligt for at spare dæk til fredagens prøver.
Jari-Matti Latvala havde ikke den bedste dag, men fuldender alligevel dagen for Volkswagen med en tredjeplads, mens Ott Tänak, der har været væk fra WRC hele 2013, er kommet stærkt ind i VM igen og ligger firer.
Mads Østberg havde en skidt formiddag, men ændringer på setuppet styrkede nordmandens tillid til Citroën DS3’eren, og han ligger femmer efter torsdagens prøver sammen med Mikko Hirvonen, der har samme totaltid.
Fredag morgen er alt dette dog ændret, da Sébastien Ogier laver en fejl på Lesjöfors-prøven, sidder fast i sneen og mister fire minutter. Også Thierry Neuville, der ellers har haft en respektabel første dag, har haft tekniske problemer.



