, vejret og det sportslige gik nemlig hånd i hånd, da solen strålede og de lige i underkanten af 50 startende mandskaber til Dansk Super Rally (DM5) havde en fantastisk dag på Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg.

Motorsport Nordjylland (MNJ), havde lavet et kompakt motorløb med 77 kilometer hastighedsprøver og kun 41 kilometer transport.

DM Ugen i Aalborg, her indgik også DM i Rallysprint, hvor de to prøver på selve flyvestationen, som hver blev kørt to gange, indgik som DM i Rallysprint.

, DM-ugen i Aalborg bestod af 33 idrætsforbund, 40 sportsgrene, og der blev kåret 200 danmarksmestre.

Selve DM løbet bestod af 10 hastighedsprøver i alt, fem forskellige, en på Hvorup kaserne, en gennemgående, og de to på selve flyvestationen, den på Hvorup bestod af både asfalt og grus, og gruset blev godt brugt, sagt på jysk, det var hård kost for rallybilerne. Prøvernes længde varierede fra 6 til små 10 kilometer, så der var ikke plads til fejl, hvis du ville være med der hvor gassen brænder. Og løbet sled godt på dækkene, den ru asfalt rykkede nærmest gummiet af.

SÅDAN IB KRAGH, rallysportens grand old man, og ildsjæl, og generalvinder af både DM-rallyet og af DM i Rallysprint, i hans Hyundai I20 N Rc2, sammen med sin codriver Karsten Isaksen var de to rallyets/dagens optur, de førte fra første til sidste prøve, og Ib havde på dagen fundet det rette spændingsniveau. Eneste lille skønhedsfejl var, at de ikke også vandt Powerstagen, men overall set, så viste Ib at han stadig er at regne blandt de allerbedste rallykørere i kongeriget Danmark, det var en magtdemonstration på dagen.

De samlede 2’ere generelt var Simon Vallentin/Peter Egholm i en tilsvarende Hyundai i20 N Rc2, og de vandt Powerstagen, og kørte trods problemerne med understyring et fantastisk flot rally, og er nu de førende i klassen i Dansk Super Rally. Når de lige får styr på det rette set-up på bilen, så ligger der flere sekunder skjult der.

HVOR ER HAN GOD, ham på den generelle tredjeplads og nu førende i Dansk Super Rally, Jacob Madsen i Peugeot 208 Rally4, sammen med sin codriver Line Nedergaard bliver han ved med at overgå den umuliges kunst, vandt selvfølgelig RC4 klassen, og altså nu mesterskabsførende i Dansk Super Rally, og de blev også danske mestre i Rallysprint, så selvfølgeligt.

HVAD MED KENNETH MADSEN, og Mette Felthaus i Peugeot 208 T16 R5, en dobbelt punktering på SS5, og med kun et reservehjul, så måtte de køre SS6 med et fladt hjul, derudover trak bilen ikke som vanligt, og DET problem fandt Kenneth første løsningen på til sidst i rallyet, mange problemer men dog point, men hvert et point kan få betydning når regnskabet skal tælles op efter DM5 i Stoholm. De fik dog en tredjeplads i DM i Rallysprint som et plaster på såret, men det tæller ikke i Kenneth Madsens regnskab.

PÅ DAGEN i Rc2 klassen kørte Jesper Bisted/Arly Larsen i Citroën DS3 R5 tredjepladsen hjem og femtepladsen generelt, et rally som kørte som smurt i olie for teamet, og Jespers smil efter løbet sagde alt, a happy dude.

I RC4 klassen kørte Oliver Saust/Peter Holm Rasmussen i Opel Corsa andenpladsen hjem og 8’er generelt i rallyet, og de var virkelig handicappet på dækfronten i dette løb.

RC5 Klassen, tredje sejr på stribe til Kasper Nyman Andersen/Claus Kammersgaard i Renault Clio Rc5, de havde ifølge eget udsagn et vanvittigt godt rally, højt tempo og få fejl, og forfølgerne, young gun, Jacob Egholm og Sarah Haulrik i en tilsvarende Renault Clio måtte denne gang kapitulere, men stadig en flot andenplads, men sejren og DM titlen i rallysprint til Kasper og Claus var fuld fortjent, de var de bedste og hurtigste på dagen, igen!

DM1 klassen vandt lokale André Falck Lykke Falck Christensen/Anders Michael Frederiksen i Peugeot 106 GTI, de var super lykkelige. I DM rallysprint regi der vandt, Dennie Pedersen/Dennis Jessen i Peugeot 106 GTI titlen ret så suverænt, flot kørt af dem, med meget lidt rutine i sporten som aktive.

I DM2 klassen udgik nogle af klassens hurtige kørere, og så vandt svenske Lucas Helin/Mikael Kjellgren i en Opel Astra Bertone. I DM Rallysprint regi vandt Ulrik Pedersen/Dorte Rosenberg i Peugeot 207 RC, de havde til gengæld alverdens problemer i selve rallyet.

I DM3 klassen vandt rutinerede Frank Nielsen og Per Brodersen i Citroën C2R2 Max, de tog også Rallysprint DM titlen.

DM4 klassen, her vandt en glad Jonas Aagaard og Winnie Poulsen i Renault Clio, de tog også DM’et i Rallysprint, men det var mere en bonus oveni hatten, flot indsats og resultat.

DM5, suveræne Steen Andersen og Ditte Kammersgaard, Mitsubishi Lancer EvoX, trods endnu engang at måtte få problemer, denne gang på Hvorup Kaserne, hvor det opkørte grus og en meget berømt sten på denne prøve ændrede styretøjsgeometrien på bilen, så kom de til service og fik det lavet, samlet set 4’er generelt i rallyet, og vindere af DM Sprintet, joo den årgang af rallykørere (Som Ib Kragh) kan deres håndværk.

DM7, her gennemførte kun Søren Lind Andersen/Jan Thomsen i Opel Astra. I Rallysprint regi vandt Tommy Jensen/Frank Carlsen i BMW M3 E30, de blev også samlet set 6’er generelt der, trods lidt tekniske udfordringer, flot kørt.

DM9, også dobbelt triumf her til Kim Boisen og Dan Johannesen i BMW M3, vindere af klassen i rallyet, vindere af DM i rallysprint, og vigtigst af alt, tilbage som mesterskabsførende i DM i klassen.

Løbet blev afsluttet med særdeles god mad, social hygge og præmie overrækkelse, et flot DM rally, som jo faktisk kun skulle have været DM i Rallysprint i DM Ugen regi, tak til MNJ for at hjælpe dansk rallysport, endnu engang!

Resultater : DSR 3 – Rally Aalborg | rallyresult.dk

/Allan POST