Efter en afstikker til Beijing sidste år er Race of Champions nu tilbage på europæisk grund. I 2010 bliver det afholdt den 26.-27. november i Esprit Arena i Düsseldorf.
De to nationalhelte Michael Schumacher og Sebastian Vettel er allerede klar til at forsvare ROC Nations Cup, som de har vundet fire år i træk.
– Det bliver rigtig spændende at se Race of Champions i Tyskland, særligt da Sebastian og jeg har vundet Nations Cup de sidste år. Så dette er en stor mulighed og en fantastisk beslutning af arrangørerne. Jeg ser virkeligt frem til at forsvare vores titel foran hjemmebanepublikummet, siger Michael Schumacher i en pressemeddelelse.
Også Sebastian Vettel ser naturligvis frem til at køre på tysk jord.<
– Det er meget specielt at køre ved sådan en event foran dit hjemmebanepublikum. Det bliver en unik oplevelse, og forhåbentligt får Michael og jeg en masse support. Vi har et godt mix af ungdom og erfaring, og vi vil forsøge at forsvare vores titel, men vi ved, at det ikke vil blive nem, da de andre altid pusher på, siger Sebastian Vettel. Det årlige event, hvor alverdens mestre og berømtheder dyster mod hinanden, tog sin begyndelse på de Kanariske Øer, flyttede til Paris, Wembley uden for London og senest til Bird’s Nest i Beijing. ROC blev afholdt i Tyskland i 1989 på en bane ved Nürburgring.
Foto: Race of Champions (2009)