Det blev en dag op ad bakke for Christian Lundgaard i OnlyBulls Grand Prix of Portland efter en mislykket kvalifikation. Tekniske problemer med bilen betød, at bl.a. hybriddelen på #7 ikke fungerede, og danskeren måtte starte bagerst.
Det gav muligheden for at lave en masse overhalinger i løbets startfase, hvor danskeren strøg fra 25. til 15. pladsen inden for en håndfuld omgange. Christian Rasmussen strøg også frem i rækkerne og lå længe lige uden for top 10 efter at have startet som 20.
I mål var det Alex Palou, der tog et stort skridt nærmere endnu en Indycar-titel, med Lundgaard 9. og Christian Rasmussen fire omgange efter med tekniske problemer, mens Lundgaards værste konkurrenter i mesterskabet heller ikke havde den bedste dag med Kyle Kirkwood femmer og David Malukas 12.

Se resultatet af OnlyBulls Grand Prix of Portland her.
Se mesterskabsstillingen i NTT Indycar Series her.
Næste løb er Ontario Honda Dealers Indy at Markham den kommende weekend.
Foto: Chris Owens / Paul Hurley



