Rally Italia Sardegna er næstsidste afdeling i 2012-kalenderen for WRC. Og mens spændingen er pillet ud af både kørernes og konstruktørernes mesterskab, så er der masser af prestige at køre om i de maleriske omgivelser på Sardinien.

16 specialprøver skal der køres om, og hertil kommer kvalifikationen torsdag, da det er et grusrally.

Rallyet har tidligere ligget i maj, men flytningen til efteråret kan betyde, at vejret vil spille en større faktor. Dog ligger Sardinien pt. badet i sol, og temperaturer over de 20 grader kan vise sig at blive udslagsgivende. For i stedet for tåge, regn og mudder, som måske er ventet på denne årstid, er det støv, der kommer til at herske på grusvejene. Det kan gøre det til en fordel at være blandt de første der kører prøverne.

Italiens VM-afdeling har tidligere været afviklet i Sanremo, men rallyet på bjergvejene ved den italienske riviera er nu under IRC’s faner. Fra 2004 har det dog været grusvejene på Middelhavsøen, det har handlet om.

Øjnene er rettet mod Ford, der efter en stærk præstation i seneste grusrally i Wales vil gøre alt for at slutte af med manér i de to sidste rallies som officielt fabriksteam. Jari-Matti Latvala viste storform i det britiske VM-rally, og med en dugfrisk VW-kontrakt kan han blive den måske største udfordrer. For favoritrollen ligger, som altid fristes man til at sige, hos den nu nidobbelte verdensmester Sébastien Loeb.

Citroëns franskmand går ind i næstsidste rally i sin karriere – hvis du tæller fulde rallysæsoner, altså – og en titel forhindrer ikke Alsace-køreren i at gå benhårdt efter endnu en sejr.

Kan Ford-kørerne holde sig på gruset, kan der blive en fabelagtig trevejsdyst på de flotte Sardinien-prøver.

Du kan som altid følge WRC via livetiming her. Racemag dækker naturligvis også rallyet.

Sådan gik det i 2011, da Loeb vandt i Rally Italia Sardegna (foto).

Sådan køres Rally Italia Sardegna 2012:

Torsdag den 18. oktober

10.35: Qualifying Stage

12.30: Selection of start order

16.13: SS1 – Terranova (28.14km)

18.16: SS2 – Terranova (28.14km)

 

Fredag den 19. oktober

 

8.43: SS3 – Monte Lerno (29.68km)

11.34: SS4 – Castelsardo (14.12km)

12.24: SS5 – Tergu – Osilo (14.88km)

13.28: Remote Service C (Sassari – 15 min)

14.46: SS6 – Castelsardo (14.12km)

15.36: SS7 – Tergu – Osilo (14.88km)

17.50: SS8 – Monte Lerno (29.68km)

 

Lørdag den 20. oktober

 

9.28: SS9 – Coiluna – Loelle (29.35km)

10.35: SS10 – Monti di Ala’ (14.49km)

11.37: SS11 – Monte Olia (14.12km)

13.05: Service Park F (30 min)

14.48: SS12 – Coiluna – Loelle (29.35km)

15.55: SS13 – Monti di Ala’ (14.49km)

16.57: SS11 – Monte Olia (14.12km)

 

Søndag den 21. oktober

 

9.20: SS15 – Gallura (8.24km)

11.00: SS16 – Gallura – Power Stage (8.24km)