En af de absolut hårdeste prøver venter, når Philips Rally Argentina afvikles denne uge med udgangspunkt i byen Villa Carlos Paz.

Rally Argentina har været på kalenderen siden 1980 og har længe været anset som et af de hårdeste rallies på kalenderen. Og det bliver ikke nemmere i 2012, når kørerne bliver udsat for det længste rally siden Safari Rallyet. Hele 503 km tæller specialprøverne.

Rallyet er kendetegnet ved det løse grusunderlag, grænsende til sand, de mange hop og vand. Rallyet køres i bjergegne på hvad der ligner lange, flydende strækninger. Rally Argentina er dog kendetegnet ved den meget tekniske karakter. Den legendariske El Condor-prøve højt i bjergene i månelandskabslignende omgivelser er en af klassikerne, mens søndag morgen vil byde på en nyklassiker – hele 66 kilometers specialprøve på El Durazno-Ambul-testen.

Torsdag åbner ballet med superspecial over seks kilometer, men så går det også løs med de lange prøver. Hele 19 af prøverne er på mere end 37 kilometer.

På kørersiden er der som bekendt gensyn med Dani Sordo, der er standin for Jari-Matti Latvala. Finnen var ude for en skiulykke under langrendstræning, hvor han brækkede et kraveben.

Der er også debut i VM-sammenhæng – i rally i hvert fald – for Eliseo Salazar. Chileneren, der har en lang karriere med baneracing bag sig, har som delmål for rallyet at indskrive sig i historiebøgerne. Den 57-årige kører har som den eneste deltaget i Indianapolis 500, Le Mans, Monacos Grand Prix og Rally Dakar – og nu altså om lidt også VM-rally. Salazar kommer til start i en Prodrive-indsat MINI John Cooper Works WRC.

Også P-WRC kører igen med, hvor blandt andre den kvindelige svenske rallyduo fra Ramona Rallying deltager.

Sådan køres Philips Rally Argentina:

Prøvenavn

Distance

Første bil

Torsdag den 26. april

SS1 Super Especial 1

6.04

20:08

  SERVICE PARK

Fredag den 27. april

SS2 La Pampa / La Pampa 1

37.51

7:28

SS3 Ascochinga / Agua De Oro 1

51.88

8:21

SS4 La Pampa / La Pampa 2

37.51

12:46

SS5 Ascochinga / Agua De Oro 2

51.88

13:39

SS6 Cosquin / Villa Allende

19.18

17:23

Lørdag den 28. april

SS7 San Agustin-Santa Rosa 1

20.18

8:30

SS8 Amboy-Santa Monica 1

20.33

9:18

SS9 Intiyaco-Golpe De Agua 1

39.74

10:31

SS10 San Agustin-Santa Rosa 2

20.18

14:44

SS11 Amboy-Santa Monica 2

20.33

15:32

SS12 Intiyaco-Golpe De Agua 2

39.74

16:45

  SERVICE PARK

SS13 Super Especial 2

6.04

19:50

Søndag den 29. april

SS14 Matadero / Ambul

65.74

8:00

SS15 Mina Clavero / Giulio Cesare 1

17.41

9:51

SS16 El Condor / Copina

16.32

10:32

  SERVICE PARK

SS17 Mina Clavero / Giulio Cesare 2

17.41

14:07

SS18 El Condor / Casilla Negra

11.16

14:48

SS19 Power Stage Amarok

4.15

15:21

 

Sådan gik det i 2011 – Sébastien Loeb overkom en straf på et minut og vandt alligevel foran Mikko Hirvonen.