Så går det løs med fjerde afdeling af WRC. VM-kørerne kommer med Vodafone Rally de Portugal tilbage på grus, og det bliver nogle af de mest tekniske grusprøver i kalenderen.
2012-udgaven af det portugisiske VM-rally byder endda på nye udfordringer på grusprøverne, der er kendt for at være omkranset af træer, klippestykker og går over blinde bakketoppe. Tre natlige prøver og endnu længere distance gør rallyet endnu sværere.
Med basis i Algarve – noget længere sydpå end tidligere tiders portugisiske rallies, skal kørerne ud på kvalifikationsprøven allerede onsdag formiddag, som bestemmer startrækkefølgen på første specialprøve. Torsdag følger den indledende superspecial i Lissabon, hvorefter tre specialprøver afvikles i mørke torsdag aften.
I 2011 var sejrherren Sébastien Ogier foran teamkammerat Sébastien Loeb – og sidstnævnte må dog tilskrives en favoritrolle igen. Dog banker også Ford-kørerne i den grad på, da både Jari-Matti Latvala og Petter Solberg har taget podiepladser i rallyet.
Spændende bliver det også at følge Citroën-junior Thierry Neuville, der har varslet fuldt angreb i sit fjerde VM-løb, mens lokale Armindo Araujo i MINI kan gøre sig bemærket. Også Dani Sordo (foto) i Prodrive WRC Teams MINI varsler fremgang,efter Prodrive har mistet støtte og status fra MINI som fabriksteam. Sordo har svenske Patrick Sandell som teamkammerat i teamets første WRC-løb under det nye banner.
19 biler deltager i WRC-klassen, mens bl.a. JWRC med sæsonstarten i Portugal markerer et af de større felter i WRC 2012.
Sådan gik det i Vodafone Rally de Portugal 2011.
Sådan køres Vodafone Rally de Portugal 2012:
Onsdag den 28. marts
10:40 QF Vale do Judeu 4,96km
Torsdag den 29. marts
15:00 SSS1 Lisboa 3,27km
20:19 SS2 Gomes Aires 10,19km
20:49 SS3 Santa Clara 14,29km
21:25 SS4 Ourique 11,10km
Fredag den 30. marts
12:01 SS5 Tavira 1 25,01km
12:36 SS6 Alcarias 1 25,15km
13:28 SS7 S. Bras de Alportel 1 16,18km
Service Algarve
15:56 SS8 Tavira 2 25,01km
16:31 SS9 Alcarias 2 25,15km
1723 SS10 S. Bras de Alportel 2 16,18km
Flexi Service Algarve
Lørdag den 31. marts
09:49 SS11 Almodovar 1 26,22km
10:43 SS12 Vascao 1 25,29km
11:33 SS13 Loule 1 22,57km
Service Algarve
14:39 SS14 Almodovar 2 26,22km
15:33 SS15 Vascao 2 25,29km
16:23 SS16 Loule 2 22,57km
Flexi Service Algarve
Søndag den 1. april
07:34 SS17 Silves 1 21,42km
08:27 SS18 Santana da Serra 1 31,04km
09:17 SS19 Sambro 1 5,08km
Service Algarve
11:58 SS20 Silves 2 21,42km
12:51 SS21 Santana da Serra 2 31,04km
14:11 SS22 Sambro 2 (PowerStage) 5,08km