Nu går det løs med første grusrally i WRC 2012. Rally Guanajuato er en af de helt store prøvelser for WRC-kørerne, og 2012-udgaven af rallyet omkring den UNESCO-fredede by Guanajuato bliver ingen undtagelse.
Efter asfaltløbet i Rallye Monte-Carlo (iblandet lidt is) og sne- og israllyet i Rally Sweden, skal WRC-kørerne ud på Sébastien Loebs yndlingsunderlag; grus.
Og som om rallyet i de høje bjerge og snævre dale ikke er udfordrende nok, så bliver de hidtidige monsterprøver på 42 km Otates nu suppleret af en alvorlig styrkeprøve i Guanajuatito søndag morgen på mere end 55 km.
Bjergprøverne i Sierra de Lobos og Sierra de Guanajuato tager også sit ud af WRC-bilerne. Pga. højden taber bilerne omkring 20 % effekt i den tynde bjergluft, mens grus og sten nok skal sætte både undervogne og dæk på en prøve.
Både Guanajuato og Leon vil begge lægge asfalt og brosten til specialprøver, ligesom en racerbane ved Leon danner rammen for superspecial, der gennemkøres fem gange. Guanajuato-rallyet fortsætter kvalifikationsformatet med San Jose de Llanos-kvalifikationsprøven torsdag, hvor de hurtigste kørere kan vælge deres egen plads i startrækkefølgen fredag.
Deltagerlisten er også ganske imponerende med sæsonstart for bl.a. Ken Block, der til dette rally får følgeskab af Chris Atkinson i Monster World Rally Team. Også Kris Nissens Volkswagen-tropper er på plads med Sébastien Ogier og Kevin Abbring bag rattet på de to Skoda Fabia S2000, mens Prodrive MINI-teamet står over dette rally.

Løbet har også svensk deltagelse med Ramona Rallying med den kvindelige duo Ramona Karlsson og Miriam Walfridsson, der stiller i Mitsubishi Lancer Evo X PWRC-klassen.
Sådan køres Rally Guanajuato Mexico 2012:
Torsdag den 8. marts
| Ceremoniel start | |
| SS1 | DC Shoes Street Stage |
Fredag den 9. marts
| SS2 | El Cubilete 1 |
22.12 |
| SS3 | Las Minas 1 |
15.21 |
| SS4 | Los Mexicanos 1 |
9.76 |
| SS5 | Ortega 1 |
23.69 |
| SERVICE PARK | ||
| SS6 | El Cubilete 2 |
22.12 |
| SS7 | Las Minas 2 |
15.21 |
| SS8 | Los Mexicanos 2 |
9.76 |
| SS9 | Ortega 2 |
23.69 |
| SS10 | Monster Street Stage Leon |
1.23 |
| SERVICE PARK | ||
| SS11 | Super Special 1 |
2.21 |
| SS12 | Super Special 2 |
2.21 |
Lørdag den 10. marts
| SS13 | Ibarrilla 1 |
29.9 |
| SS14 | Otates 1 |
41.88 |
| SERVICE PARK | ||
| SS15 | Ibarrilla 2 |
29.9 |
| SS16 | Otates 2 |
41.88 |
| SERVICE PARK | ||
| SS17 | Comanjilla 1 |
17.91 |
| SS18 | Super Special 3 |
4.42 |
| SS19 | Super Special 4 |
2.21 |
| SS20 | Comanjilla 2 |
17.91 |
Søndag den 11. marts
| SS21 | Super Special 5 |
4.42 |
| SS22 | Guanajuatito |
54.3 |
| SS23 | Derramadero |
10.58 |
| SS24 | VW Power Stage |
5.46 |



