Kristian Poulsen, der i år bytter DTC ud med WTCC, forsøger at komme til start i udvalgte løb sammen med VM-holdkammeraten Franz Engstler.

– Franz Engstler og jeg arbejder på at få hele Liqui Moly-teamet til Danmark for at køre med ved Grand Prixet og yderligere et af årets DTC-løb, siger Kristian Poulsen, der i starten af marts kører første VM-afdeling i Brasilien.

Baggrunden for, at sønderjyden vil stille med hele VM-teamet skal findes i sponsoren Liqui Molys strategi for de nordiske lande.

– Liqui Moly er repræsenteret i 180 lande i hele verden, men de vil gerne også styrke deres profil i Danmark og det øvrige Skandinavien, så det vil være oplagt, at vi stiller til start.

– Engstler er godt klar over, at det ikke er Monza, han kommer ud at køre på, men jeg tror, at han får svært nok med at følge med. Så nemt er det trods alt ikke at køre på Jyllandsringen, for den er rimelig tricky, slår Kristian Poulsen fast.

Foto: Fra LIQUI MOLY Teams præsentation af Poulsen, Engstler, Remo Friberg og Roland Hertner.

Sponsor: Hvis du er interesseret i basketball og gratis NBA Tips kan du finde nogle hos vores bettingpartner, som også byder på grais NFL Tips, Superliga Tips og Premier League Tips.