Rob Huff vinder første løb i FIA WTCC i Macaus gader foran Yvan Muller og holder dermed liv i titeldrømmene. Michel Nykjær vinder blandt privatkørerne, men Kristian Poulsen tager med fjerdepladsen lige nøjagtig nok point til at sikre sig et fornemt mesterskab.

Det var dog, helt som frygtet, et løb præget af en Volvo i front. Desværre var det ikke Polestar Racings lyseblå C30, men safetycaren, der førte flest omgange i racet.

Allerede første gang bybanen knækkede gik det galt i WTCC-feltet, da Andre Couto fik en let berøring fra Alain Menu ind i Mandarin-knækket på langsiden. Couto røg på tværs af banen og retur i Menu, og begge måtte udgå. Lige bag dem kom Kristian Poulsen, der altså var på første parket til crashet – men klarede den igennem.

På 5. omgang kunne safetycaren køre ind igen, men ikke engang en helt grøn omgang kunne det blive til. På vej ind i Lisboa for enden af langsiden forbremser Tiago Monteiro sig, men portugiseren kommer tilbage på sporet. Det giver dog en del uro bag Sunred-køreren, og Medhi Bennani rammer Darryl O’Young flere gange, så de to ryger ind i autoværnet og dermed overlader føringen i Yokohama Trophy til Michel Nykjær og Kristian Poulsen.

På 9. omgang af nu 11. i alt rammer russiske Dudukalo autoværnet og får revet venstre forhjul af sin Sunred. Russeren forsøger at liste bilen rundt på banen, men kan ikke komme rundt i Moorish Hill-svinget, hvor bilen står parkeret resten af løbet.

Alt i mens dette sker presser Muller på sin teamkammerat Huff i front, men briten kan køre først i mål med Muller og Tarquini bag sig. Tom Coronel tager fjerdepladsen foran Nykjær, Engstler, Poulsen, Michelisz, Bennani og Oriola.

Franz Engstler overhaler Kristian Poulsen med to omgange til mål – muligvis et forsøg på at sikre Engstler så mange point som muligt i kampen mod Nykjær og Michelisz i mesterskabet.

Resultaterne betyder, at Kristian Poulsen fører med 21 point i Yokohama Trophy med netop 21 point på spil, inklusive et for hurtigste omgang. Med flest sejre de to i mellem er Kristian Poulsen vinder af privatcuppen 2011 i sin sidste WTCC-sæson.

Toppen i Yokohama Trophy før finaleløbet:

1 Kristian Poulsen, 139 (mester)
2 Michel Nykjær, 118
3 Norbert Michelisz, 114
4 Franz Engstler, 113

Resultat af WTCC race 1 i Macau

Kører Bil

1

Robert HUFF Chevrolet Cruze 1.6T

11 omg

2

Yvan MULLER Chevrolet Cruze 1.6T

1.016

3

Gabriele TARQUINI Sunred SR Leon 1.6T

6.666

4

Tom CORONEL BMW 320 TC

8.239

5

Michel NYKJAER Sunred SR Leon 1.6T

10.778

6

Franz ENGSTLER BMW 320 TC

11.165

7

Kristian POULSEN BMW 320 TC

11.860

8

Norbert MICHELISZ BMW 320 TC

12.049

9

Mehdi BENNANI BMW 320 TC

14.149

10

Pepe ORIOLA Sunred SR Leon 1.6T

16.940

11

Javier VILLA BMW 320 TC

17.136

12

Tiago MONTEIRO Sunred SR Leon 1.6T

21.775

13

Charles NG BMW 320 TC

41.256

14

Joseph MERSZEI BMW 320si

46.447

15

Filipe DESOUZA Chevrolet Lacetti

2 LAPS

16

Gary KWOK BMW 320 TC

3 LAPS

Not Classified
Aleksei DUDUKALO Sunred SR Leon 1.6T

D.N.F.

Philip MA BMW 320si

D.N.F.

MAK Ka Lok BMW 320si

D.N.F.

Darryl O’YOUNG Chevrolet Cruze 1.6T

D.N.F.

Andre COUTO Sunred SR Leon 1.6T

D.N.F.

Alain MENU Chevrolet Cruze 1.6T

D.N.F.

Fastest Laps
Yvan MULLER Chevrolet Cruze 1.6T

89.98mph

Mehdi BENNANI BMW 320 TC

88.37mph