Volvo Polestar Green Racing har netop været på Circuit de Catalunya for at forberede sig til testsæsonen i FIA WTCC. Svenske Robert Dahlgren, der skal køre teamets enlige Volvo C30 i FIA WTCC 2011, sammenlignede den nye racer med STCC-bilen, som James Thompson skal køre.
– Vi er alle meget spændte og glæder os til at udvikle bilen i løbet af vores første sæson i VM. Vi har stadig masser af arbejde, der skal gøres, særligt med den nye turbomotor. Vi glæder os til at begynde at bruge den så hurtigt som muligt, selvom vi stadig ikke ved, hvornår det vil ske, siger Robert Dahlgren til fiawtcc.com.
Dahlgren er nu hjemme i Skellefteå i Nordsverige, inden forberedelserne til svenskerens første fulde WTCC-program fortsætter.
Foto: Thomas Norsted, Racemag



