Den blot 18-årige Frederik Vodder fra Roskilde kunne allerede i sin debutweekend i DTC nappe en podieplacering.
Dermed gjorde den tidligere Yokohama 1600 Challenge og Spider Cup-kører Mikkel C. Johansen kunsten efter, da han kom stormende ind i klassen tidligere på året.
En placering blandt de otte bedste i superpole-dysten lørdag blev konverteret til en ottendeplads i første løb og dermed pole position til andet løb – helt efter planen for Polar Seafood-køreren.
– Ottendepladsen var mit mål – og i andet løb var det bare at holde snore stram og se, hvor det bar hen, siger Frederik Vodder til Racemag.
Skiftet fra Peugeot Spider Cup til DTC er Vodder ikke den første, der har gjort – også bl.a. Kim Rødkjær Sørensen er hoppet fra de åbne sportsvogne til DTC-racerne.
– Det var egentlig ikke så skræmmende – den er ikke så svær at køre, så skridtet fra Spider Cup er ikke så stort igen, siger Vodder videre.
Frederik Vodder arbejder nu på at sikre sig et sæde i klassen til 2014-sæsonen.


