Det er i år 50 år siden, at Poul V. Petersen besluttede sig for at bygge sin egen kart. Det skulle siden bane vejen for en imponerende karriere, der ikke bare udløste dels DM- og NM-titler, dels Europa- og verdensmesterskaber, men også var starten på et professionelt virke som kartingproducent.


Vi taler om det, der oprindelig hed Formel E, men som nu betegnes som Superkarts – karts med tocylindrede 250 cm3-motorer. Oprindeligt blev der kørt løb med dem på de kringlede kartingbaner, men snart var det udelukkende på bilbanerne, at man kunne opleve dem nærme sig en topfart på 250 km/t.

Helt frem til 2018 var han aktiv kører, og PVP, som han også kendes som, er med et hav af titler og sejre blevet optaget i Motorsportens hall of fame i november 2021.

Lyt med på denne rejse fra den første kart over VM-titler og konstruktørs-titel også. Værter er Morten Alstrup og Bo Baltzer Nielsen.

Se i øvrigt Motorsportens hall of fame her.