Konkurrenterne kan få hænderne fulde i juni måned, når 24-timersløbet på Le Mans afvikles. Sidste års vindere kommer fulde af selvtillid fra generalprøven med den fjerde 1-2-sejr i træk.

Sebastién Bourdais, Simon Pagenaud og Pedro Lamy kørte den vindende Peugeot 908 HDI FAP, der endte mere end et minut foran Franck Montagny og Stephane Sarrazin, der delte Peugeoten på andenpladsen.

– De tre Peugeot 908 Hdi FAP var meget konkurrencedygtige, og de forskellige hold arbejde rigtig godt sammen, hvilket er en god målestok for 24-timersløbet på Le Mans. Vores strategi her var meget effektiv, delvist takket være Météo France for den førsteklasses information, som de gav os, siger Quesnel og hentyder til de meldinger, bl.a. Audi Sport Team Joest og Allan Simonsens Hankook Team Farnbacher fik om regn resten af løbet.

Quesnel sender samtidig en bøn til løbsarrangørerne, der var uheldige med administrationen af safetycar og pitreglerne i flere tilfælde:

– Det var et meget interessant løb, selvom reglerne om safetycar blev overholdt i ringe grad af officials. Jeg håber, at vi kan få styr på dette inden Le Mans, så det ikke får indflydelse på resultatet, siger teamchef Olivier Quesnel.

Foto: Eric Vargiolu/DPPI