Peugeot Sport melder klar til næste afdeling i ILMC med hvad de franske løver selv kalder et sprinterhold. Sébastien Bourdais og Anthony Davidson kører for første gang sammen, mens det bliver genvalg til Franck Montagny og Stephane Sarrazin.
– Alle løbene har siden begyndelsen af ILMC-sæsonen været hårde kampe. Vi så på Le Mans, at vi skulle pushe gennem alle 24 timer. På Sebring var top tre blot adskilt af 44 sekunder efter12 timers racing. På Spa-Francorchamps tog vi en 1-2 efter at have kæmpet os tilbage; der var kun 40 sekunder eller sådan mellem vores to biler til sidst i racet, siger Olivier Quesnel i en pressemeddelelse.
– Vi forventer derfor en tæt kamp i de seks timer på Imola. Det er derfor vi stiller med to Peugeot 908 kørt af sprintere, siger Quesnel.
Imolas knap fem kilometer asfalt byder på noget anderledes udfordringer end Sebring, Le Mans og Spa-Francorchamps, hvilket giver nye udfordringer på setupfronten. ILMC kører to træninger fredag, en træning og kvalifikation lørdag. Løbet køres fra klokken 12.00 søndag og kan blandt andet følges på Eurosport.
Foto: Peugeot Sport



