Le Mans-nederlaget sved unægteligt, men på Imola kunne Peugeot Sport høste sæsonens anden 1-2 efter også at have domineret på Spa-Francorchamps. De franske løver var ikke overraskende meget tilfredse.

Sébastien Bourdais og Anthony Davidson kørte for første gang sammen under sekstimersløbet på Imola, og dét var en umiddelbar succes. En kontrolleret sejr takket være bedre brændstofforbrug og triplestints på dækkene.

– Denne 1-2 er god for hele teamet. Som det ofte er tilfældet i langdistance, så kom sejren på baggrund af performance, pålidelighed og brændstoføkonomi, siger Bruno Famin, teknisk chef hos Peugeot Sport.

Løbet var dog ikke helt uden udfordringer for det franske team. Hen mod slutningen bragte de dramatik tilbage i løbet med problemer under en af de utallige overhalinger af langsommere kørere.

Klokken 1650 ramte Sébastein Bourdais i #7 en backmarker under overhaling, hvilket kostede et ekstra pitstop. Det samme skete dog kort efter for #8, der blev ramt af en punktering efter sammenstød. Dermed kunne Bourdais generobre føringen.

Peugeot er efter Imola i front i både konstruktørernes og teamenes mesterskaber:

Stilling i ILMC 2011 for konstruktører:
1.      Peugeot, 132 points
2.      Audi, 89 points

Teams:
1.      Team Peugeot Total, 65 points
2.      Audi Sport Team Joest, 61 points
3.      Team Oreca-Matmut, 34 points
4.      Rebellion Racing, 33 points

Foto: Vincent Curutchet / DPPI