Peugeot stiller i 2014 med Craig Breen og Kevin Abbring i FIA ERC.

Dermed bliver der ikke umiddelbart genvalg til Jeremy Ancian, som har kørt ved siden af Breen i Peugeots juniorsatsning i FIA ERC.

Nyt for 2014 bliver naturligvis, at de skal køre i 208 T16 efter R5-reglementet – afløseren til den succesfulde 207 S2000.

Hollandske Kevin Abbring kørte i 2011 og 2012 for Volkswagen Motorsports juniorsatsning i Skoda Fabia S2000, men fik blot få rallies i WRC-regi.

Derudover har FIA ERC også offentliggjort, at man har oprettet mærkemesterskaber i både R5-klassen og i R2-klassen for de mindre, forhjulstrukne biler.

Der vil også være yderligere dækbegrænsninger for at mindske omkostningerne.

Derimod vil FIA ERC indføre kvalifikation i alle rallies, hvor hurtigste mand vil kunne vælge sin startposition på første specialprøve.