Torsdagens træninger handlede kun om Peugeot på Sebring-banen forud for 12-timersløbet lørdag. Dieselprototypen med nummer 8 havde været hurtigst hele torsdag, men i aftentræningen i mørke var det søsterbilen, der satte tempoet.

Det var spanske Marc Gene, der igen var hurtigste mand, der satte søssterbilen på plads. Tredjehurtigst var den enlige bil fra Aston Martin Racing.

I den hårde GT2-klasse begyndte torsdagen formentligt at vise det sande billede af styrkeforholdene. BMW-teamet Rahal Letterman lå 1-2 hele torsdagen foran de to Extreme Speed Ferrari F430. Guy Cosmo, der tidligere har kørt formelbiler i Danmark, var fjerdehurtigst i den ene af Extreme Speeds to racere.

Jan Magnussens Corvette endte femmer i aftentræningen, et sekund efter den hurtigste BMW.

Foto: ALMS