Per Poulsen i Honda Accord er vinder af andet løb ved Sensommerløbet på Ring Djursland. DTC Cup-køreren vandt foran Jan Magnussen, der med en sejr og andenplads er klar til pole position til finaleløbet.

Dermed vinder privatkøreren sin første løbssejr i DTC. Poulsen dystede længe med Jason Watt, der var startet i pole position, men på ottende omgang kunne Poulsen fuldføre angrebet og gå forbi Watt.

Martin Jensen følger igen teamkammeraten til dørs på en tredjeplads foran Henrik Lundgaard, der dog havde potentiale til mere. Lundgaard blev idømt en strafbane efter en episode, hvor både han og Michel Nykjær forsøgte at gå indenom Jason Watt. De to Chevrolet’er rammer hinanden og får straf for påkørsel af en anden deltager. Episoden betyder exit for Michel Nykjær.

Kasper Jensen tager en imponerende femteplads i den aldrende BMW 320i af E46-modellen foran Jens Reno Møller, Hans Hartmann og Jason Watt.

Resultatet af andet løb ved Sensommerløbet:

1 Per Poulsen, Honda Accord
2 Jan Magnussen, BMW 320si E90
3 Martin Jensen, BMW 320si E90
4 Henrik Lundgaard, Chevrolet Nubira
5 Kasper Jensen, BMW 320i E46
6 Jens Reno Møller, Seat Leon
7 Hans Hartmann Petersen, Honda Accord
8 Jason Watt, SEAT Leon
9 Martin Marrill, Seat Leon
10 John Hansen, Seat Leon Super Copa
11 Jens Ole Mathiesen BMW E46 M3 3,2

Ikke fuldførte kørere:
Michel Nykjær Chevrolet Nubira
Michael Carlsen, Peugeot 407

Foto: Thomas Norsted