Nicki Thiim har en travl weekend denne weekend.

Søndag kører danskeren Porsche Carrera Cup Deutschland på Nordschleife, mens han senere samme dag stiller til start for Black Falcon Racing i Mercedes SLS AMG i 24-timersløbet.

I kvalifikationen i mærkecuppen var danskeren tredjehurtigst rundt på den legendariske bane – og det til trods for at Thiims teamkammerat Kévin Estre kørte af banen umiddelbart foran danskeren, der blev så befippet, at han selv kørte af kort efter.

Thiim nåede derfor kun én omgang, hvilket dog rakte til en placering på forreste startrække, efter hurtigste mand Sean Edwards’ blev underkendt, da briten havde for lidt brændstof i tanken.

– Pole position ville være muligt, men vi kører alle lige til grænsen. Heldigvis kan alle skaderne blive repareret i tide til løbet, siger Nicki Thiim i en pressemeddelelse.

Resultatet af kvalifikationen i Carrera Cup Deutschland på Nürburgring:

1. Jaap van Lagen (NL/FE Racing by Land – Motorsport)
2. Nicki Thiim (DK/Attempto Racing)
3. Philipp Eng (A/Logiplus MRS GT-Racing)
4. Sean Edwards (GB/Team Deutsche Post by Project 1)
5. Timo Rumpfkeil (D/Motopark)
6. Kévin Estre (F/Attempto Racing)
7. Norbert Siedler (A/Aust Motorsport)
8. Pieter Schothorst (NL/Team Bleekemolen)
9. Alex Riberas (E/Attempto Racing powered by Motorvision)
10. Christopher Zöchling (A/Konrad Motorsport)
11. Kai Riemer (D/Logiplus MRS-Racing)
12. Bas Schothorst (NL/Team Bleekemolen)
13. Christian Engelhart (D/Konrad Motorsport)
14. Felipe Fernández Laser (D/Konrad Motorsport)
15. Connor de Phillippi (USA/Förch Racing by Lukas Motorsport)