Næstsidste løb i årets Formel 1-kalender er den helt nye bane i Austin i USA, som ingen af kørerne før har prøvet kræfter med.

Slutspurten i årets verdensmesterskab i Formel 1 er for alvor inde i sin sidste fase. Der har være flere nye faktorer i årets Formel 1-sæson – især dækkene spillede en stor rolle i starten af sæsonen. Nu er det så tid til endnu en ny udfordring, når der i weekenden køres grand Prix i USA på Circuit of Americas i Austin, Texas.

Banen er designet af Hermann Tilke, der har tegnet en række af de nye baner i både Asien og i de forenede arabiske emirater.

Circuit of Americas er 5.516 meter lang, hvor der køres mod uret, og banen består af 20 sving. Der er en niveauforskel på op til 40 meter, og det er især hårdnålen i sving et, der går stejlt opad. Den følgende svingkombination minder meget om Silverstones hurtige Maggotts/Becketts-kurver. Mellem sving 11 og 12 er banens længste langside, og det er også her, der vil være DRS-zone til søndagens GP.

Kørerne vil efter al sandsynlighed bruge så meget tid som muligt i de frie træninger, til at få udført omfattende programmer. Der er ingen historik eller data at læne sig op ad, så derfor bliver det alfa og omega, at finde den af de tiltænkte opsætninger der fungerer.

Pirelli har stillet medium og hardcompound-dækkene til rådighed i USA.

Red Bull og McLaren må fortsat forventes at have de hurtigste racere i kvalifikationssammenhæng. Ferrari haltede stadig noget efter ved sidste Grand Prix, og trods der er gået to uger siden sidste GP, så kan det italienske team ikke have lukket hullet helt endnu.

På papiret er det fortsat Sebastian Vettel, der har en fordel. Lewis Hamilton skal også tages med i betragtning. Briten var stærk i Abu Dhabi – både i kvalifikation og løb, men naturligvis kun ind til han måtte udgå. Ferrari-teamet kæmpede med deres bil dag og nat i Abu Dhabi, og Fernando Alonso fik det optimale ud af det med sin andenplads. Kimi Räikkönen overraskede ved at tage Lotus første sejr i år. Finnen var hjulpet lidt med af Hamiltons tekniske problemer, men sådan er Formel 1 også. Lotus har uden tvivl fået lukket en stor del af gabet op til de absolut hurtigste teams. Lewis Hamilton og Kimi Räikkönen er dermed to af de primære outsidere til at tage en sejr i USA.

Blandt VM-kandidaterne Vettel og Alonso, så bliver det den en kombination af angreb og taktik, der vil præge deres løb. Udgår en af kørerne kan VM meget vel havne hos rivalen af samme årsag. Så trods der skal angribes, så må der samtidigt ikke tage unødige risici – perioder med Safetey-car kan blive den helt store joker. Der vil være omkring 30% risiko for regn på denne årstid i Texas. Sebastian Vettel kan øge sit forspring på 10 point, ved at Alonso slutter bag ham – et meget sandsynlig scenarie med den formkurve Red Bull har vist de seneste mange løb. Vettel har dog fået sat sin ottende og sidste motor i allerede i Indiens GP, så sandsynligheden for motordefekt øges efterhånden væsentligt for tyskeren. Fernando Alonso er som nævnt bagud med hensyn til point, så han skal angribe, og tage de chancer løbet giver. Mark Webber kan også få en hovedrolle ved at snuppe point fra Alonso – han er den af Formel 1-feltets andenkørere, der har fået flest point i år. Men en sejr for australieren er nok ikke sandsynlig, hvis hans teamkollega også har mulighed for at havne øverst på podiet i USA.

Den frie træning starter fredag klokken 16:00 dansk tid, og søndag klokken 20:00 starter selve løbet.

Se onboardomgang fra Circuit of the Americas her.

Husk, du kan finde spilforslag på F1 på tipsomtips.com.