Det femtesidste løb i Formel 1-sæsonen finder sted i weekenden, når der køres Korea’s Grand Prix på Yeongam-banen.

Banen i Korea er delvist en permanent, hvorimod stykket omkring havnen køres på normale veje.

Det er en bane, der er rigtig hård for dækkene på grund af de mange sving og de hårde nedbremsninger. Pirelli har stillet soft og supersoft-dækkene til rådighed, og man forventer en to-stop-strategi fra de fleste teams.

Nogle dele af banen minder om Suzuka med hurtige sving, men i modsætning til banen i Japan er der også en række langsommere sving. Sektionen fra sving 10-17 er især krævende for dækkene på grund af de konstante retningsskift.

Sebastian Vettel’s sejr, og det at Fernando Alonso ikke fik point, da han måtte udgå på første omgang, har i den grad åbnet VM for kørere igen. Kun fire point adskiller de to kørere nu. Og bag de to ligger Kimi Räikkönn og Lewis Hamilton – de er henholdsvis 37 og 42 point efter Alonso. Med fem løb igen kan de ikke afskrives endnu.

Red Bull var rigtig stærke på Suzuka, og ser ud som om de har fået en racer, der er feltets stærkeste pt. Omgangstiderne fra løbet i Japan viser også, at McLaren ikke er langt fra Red Bull – Ferrari var derimod næsten et sekund langsommere. Det italienske team ser ud til at have tabt noget af det momentum de havde med sig efter sommerpausen. Og det er begrænset, hvad der kommer afændringer på bilerne, da de forskellige teams er rejst direkte fra Japan til Korea.

Dog vil Lotus tage en ny type udstødning i brug i Korea – den skulle, hvis den fungerer efter hensigten, bidrage med en væsentlig effektforøgelse. Teamet har store forventninger til den ovenpå skuffelsen med deres dobbelte DRS-system. Det kan blive et skridt mod teamets første sejr i år – og det skal også til, hvis Kimi Räikkönen skal blande sig i VM-kampen. Det er dog sent, at teamet kommer med forbedringen, så om den giver den ønskede effektforøgelse og har den stabilitet, der skal til må træningerne give det første fingerpeg om.

Sebastian Vettel ligner den store favorit til løbet i Japan – Red Bull-raceren fungerer rigtig godt nu, og hans motivation og selvtillid må have fået et boost efter sejren i Japan. Mark Webber var godt frustreret over Romain Grosjean’s påkørsel af ham, da han mente det fratog ham en podieplacering. Så han vil uden tvivl også gøre sit for at få et topresultat.

I Japan var Jenson Button den af de to McLaren-kørere, der fik sat det hele bedst sammen. Men bilen er kun en anelse langsommere end Red Bull’s, VM er fortsat ikke for rækkevidde for Lewis Hamilton. At der er skrevet kontrakt med Mercedes laver stadig ikke om på, at han vil gøre sit for at få endnu en VM-titel.

Ferrari er uden tvivl under pres, for de seneste løb har vist at de ikke yder som feltets absolut hurtigste biler. Omvendt så har de Fernando Alonso, og han har tidligere i sæsonen vist, at han kan levere topresultater, trods han ikke har haft den bedste bil.

Kampen blandt de teams, der er lige udenfor den absolutte top er også tæt. Trods Williams ikke havde den bedste kvalifikation i Japan, så kørte Bruno Senna fjerdehurtigste omgangstid på Suzuka, og Pastor Maldonado tog point. Den helt store vinder var dog Kamui Kobayashi fra Sauber, der fik en tredjeplads. Force India var også godt med selvom det ikke var Paul di Resta’s løb – men Nico Hülkenberg fik en syvendeplads.

Mercedes har endnu engang skuffet i denne sæson – selvom Nico Rosberg har taget teamets første sejr i år. I konstruktørernes VM er de kun 20 foran Sauber, og det hænger ærlig talt ikke sammen med den kæmpe forskel, der er i de to teams budgetter. Det må dog stå højt for Michael Schumacher at få en sejr eller blot en topplacering i en af hans sidste fem Formel 1-løb. Men mon ikke tyskeren skal sætte sin lid til vejrguderne, og håbe på et regnvejrsløb for at en sejr kan blive aktuel.

Vækkeuret skal ringe tidligt for at følge de frie træninger, der køres fredag klokken 03:00 og 07:00.

Husk, du kan finde eksperttips på bets om F1 på Tipsomtips.com.