Sébastien Ogier fastholdt lørdag og søndag formiddag téten i Swedishen Rally, også selvom Sébastien Loeb søndag formiddag kunne udnytte startposition og dæk og hente på sin landsmand.
Hvor Volkswagens flyvende franskmand satte tyk streg under sin form lørdag og udbyggede føringen til over 30 sekunder over den mangedobbelte verdensmester, så kunne Loeb skære i forspringet i løbet af søndagens prøver.
På vej til den afsluttende prøve, SS22 omkring Torsby, har Ogier dog et forspring på 35 sekunder, efter Loeb satte til på Finnskogen-prøven.
Mads Østberg vandt den prøve, og har nu en lille buffer på otte sekunder til Jari-Matti Latvala i den fortsatte kamp om det nederste podietrin.
Thierry Neuville, Juho Hänninen, Martin Prokop, Henning Solberg, Evgeny Novikov og Yasheed Al Rahji runder top ti af. Anders Grøndal er toer i WRC2 efter Al Rahji.
Se highlights fra lørdag her:
Se anden del her:



