Samme sekund som Fernando Alonso og Scuderia Ferrari har taget afsked, lyder meldingen om Sebastian Vettels ankomst til Maranello.
Den firedobbelte verdensmester har ved flere lejligheder mere end antydet, at det var den vej, det ville gå. Nu er det så offentligt.
– Scuderia Ferrari har besluttet at lægge lid til den yngste, multiple verdensmester i Formel 1’s historie. I Formel 1-termer er Sebastian Vettel en unik kombination af ungdommelighed og erfaring og medbringer en teamånd, som vil være uvurderlig, når, han sammen med Kimi, skal takle de udfordringer, der ligger foran os, da vi vil være frontrunnere så hurtigt som muligt. Vi deler appetitten på sejre med Sebastian, ligesom vi deler entusiasmen, stærk etik og vedholdenhed. Det er nøgleelementer for alle i Scuderia for sammen at skrive et nyt vinderkapitel i Ferraris historie, siger Marco Mattiaci i en pressemeddelelse.
– Den næste fase i min Formel 1-karriere bliver med Scuderia Ferrari, og for mig betyder det at mit livs drøm bliver virkelighed. Da jeg var barn var Michael Schumacher i den røde bil mit største idol, og nu er det er en utrolig ære endelig at få muligheden for at køre en Ferrari. Jeg fik allerede en forsmag på, hvad Ferrari-ånden betyder, da jeg tog min første sejr på Monza i 2008 med en motor fra den stejlende hingst bygget i Maranello, siger Sebastian Vettel.



