Michel Nykjær sejrede igen sensationelt i FIA WTCC og tog dermed sit tredje VM-trofæ i 2013.

Danskeren i det lille svenske NIKA Racing formåede at holde blandt andre VM-etteren Yvan Muller bag sig og satte undervejs absolut hurtigste omgangstid.

– Tre sejre indtil videre, dette er et rigtigt godt år for mig. Jeg kunne selvfølgelig ikke slå Bennani (i BMW, red.) i den stående start, men så hentede jeg ham og pressede ham meget. Jeg så ud til at kunne overhale ham på fjerde omgang, men han tog det inderste spor og kunne lukke af. Så sagde jeg til mig selv, at det var bedre at vente en omgang mere, inden jeg prøvede igen. Andet forsøg var godt, og efter det forsøgte jeg at skabe et hul. De sidste omgange blev jeg nervøs, for jeg kunne se Yvan lukke hullet hurtigt. Men jeg pressede så meget jeg kunne og kunne slå ham til målstregen, suriger Michel Nykjær til seriens hjemmeside.

Resultaterne denne weekend betyder, at danskeren rykker op på tredjepladsen samlet i VM efter Yvan Muller og Gabriele Tarquini, mens han overtager føringen i mesterskabet for privatkørerne.

Næste løb for FIA WTCC er i Portugal den 29.-30. juni.

Stillingen i VM for kørere:

1. MULLER Yvan 246 pt.
2. TARQUINI Gabriele 133 pt.
3. NYKJÆR Michel 127 pt.
4. NASH James 113 pt.
5. HUFF Rob 107 pt.
6. MICHELISZ Norbert 90 pt.
7. CORONEL Tom 88 pt.
8. CHILTON Tom 87 pt.
9. MACDOWALL Alex 73 pt.
10. ORIOLA Pepe 67 pt.

Stillingen i VM for privatkørere:

1.  NYKJÆR Michel 92 pt.
2. NASH James 91 pt.
3. MACDOWALL Alex 74 pt.