Michel Nykjær tog en fornem andenplads i det andet WTCC-løb i 2013-sæsonen, og kørte sig dermed ind på fjerdepladsen i VM og andenpladsen blandt privatkørerne.

Var det ikke for grus i maskineriet i første løb, kunne dette være en helt perfekt weekend for det svensk/danske team. Nykjær selv har det som om han vandt i gårsdagens løb.

– Det var en helt fantastisk dag – det føles som en sejr. Vi følte, at vi havde god fart på i kvalifikationen, men at vi skulle kunne sætte så hårdt pres på fabriksholdene, det troede vi ikke. At gå op på podiet på Monza – i VM – er stort. Jeg er blevet overøset med sms og telefonsamtaler hele aftenen, og teamet har gjort et enormt godt stykke arbejde. Det var ærgerligt, at vi ikke fik chancen for at tage flere point i det første løb, men det er sådan noget der sker. Vi har al mulig grund til at være optimistiske til resten af sæsonen, og jeg glæder mig til næste løb i Marrakech, siger Nykjær i en pressemeddelelse.

Også teamchefen, den tidligere STCC-kører Nicklas Karlsson er glad.

– Det var en indsats i verdensklasse – i ordets sande betydning – af Michel og hver enkelt person i NIKA Racing. At et lille privatteam fra Sverige skulle kunne udfordre og besejre  nogle af de mest resursestærke bilfabrikanter i verden siger en hel del om vores effektivitet, og jeg er utroligt stolt over hvad vi har haft succes med at opbygge  med hjælpe fra en gruppe meget talentfulde og entusiastiske individer. Vores WTCC-rejse er lige begyndt, men vi kunne knap nok have drømt om en bedre start – men nu gælder det at fortsætte arbejdet for blive på det her niveau, siger teamejeren.

Anden afdeling i Marrakech, Marokko køres den 6.-7. april.

Se resultater og mesterskabsstilling her.