Michel Nykjær var suveræn i søndagens første løb på FDM Jyllandsringen. Chevrolet køreren tog starten fra pole position og blev ikke for alvor truet på noget tidspunkt.

Jan Magnussen blev toer foran James Thompson. Briten lå ellers foran Magnussen længe, men lavede en mindre fejl efter langsiden, hvor Magnussen fik chancen for at udbremse Thompson for enden af publikumslangsiden.

Selvom overalingerne var sparsomme i DTC-feltet, var der dramatik fra første meter. John Nielsen blev fra fjerdepladsen sendt på tværs af banen netop som starten var gået. Veteranen ramte dækbarrieren for enden af langsiden, og den orange Telesikring BMW blev skadet.

Løbet var nået halvvejs, da Nielsen teamkammerat Joachim Stephansen stod for det andet dramatiske indslag. Casper Elgaard bremsede sig op på siden af BMW køreren for enden af publikumslangsiden og holdt på, så han havde indersporet i Ford kurven. Stephansen drejer dog ind i Elgaard, så begge ender i gruset.

Per Poulsen vinder privatcuppen, mens Kasper Jensen bliver toer. Han starter også i pole position til andet løb takket være en generelt ottendeplads.

Resultat fra søndagens første løb:

1 Michel Nykjær, Chevrolet Lacetti
2 Jan Magnussen, BMW 320si E90 
3 James Thompson, Honda Accord
4 Per Poulsen, Honda Accord
5 Martin Jensen,  BMW 320si E90
6 Henrik Lundgaard, Chevrolet Lacetti
7 Jason Watt,  Seat Leon
8 Kasper Jensen, BMW 320i E46 
9 Jens Reno Møller, Seat Leon
10 John Hansen, Seat Leon Super Copa 
11 Jens Ole Mathiesen, BMW E46 M3 3,2
12 Martin Marrill, Seat Leon
13 Kim Morgan Jensen, BMW 320i E46

Ikke fuldførte kørere:
Tom Pedersen  Mercedes C 204 
Joachim Stephansen
Casper Elgaard
John Nielsen

Se fotos fra DTC’s tredje afdeling i galleriet her.

Foto:  Birger Vilén / DTC